- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetsløb /
276

(1904) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172

£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 276

de ankom, medens Familien spiste til Middag. De fortalte her den
samme Historie, at de vare »Mormon«-Ældster og ønskede at tale
med »Broder Joseph«. Denne befandt sig netop ude i Gaarden og
gik henimod Laden, da en af dem traadte hen til Enden af Huset
og fik Øje paa ham. Han raabte ham strax an paa en højst
fornærmende og uhøflig Maade, medens den anden ilede ham imøde og
greb ham fat i Kraven. Den ene af disse Fremmede var Joseph H.
Reynolds, Sheriff for Jackson County, Missouri, og den anden var
Konstabel Harmon T. Wilson af Carthage, Hancock County, Illinois.
De rettede strax deres spændte Pistoler mod Josephs Bryst, og
Reynolds truede med under de frygteligste Eder at ville skyde ham,
hvis han rørte sig af Pletten. Joseph spurgte, hvad alt dette skulde
betyde, men erholdt kun som Svar en Gjentagelse af Eder og Trusler.
Joseph sagde da til dem: »Jeg er ikke bange for eders Skydning og
frygter ikke Døden,« hvorpaa han blottede sit Bryst og bad dem
skyde væk, sigende: »Jeg har taalt saa megen Undertrykkelse, at jeg
er træt af Livet, og dræb mig kun, om I have Lyst. Jeg er ikke
destomindre en stærk Mand og kunde med mine egne naturlige Vaaben
snart nedlægge eder begge, men hvis I have nogen lovlig
Embedspligt at udføre, er jeg til enhver Tid villig til at underkaste mig Loven
og skal ikke yde nogen Modstand.« Reynolds svor atter og sagde,
at hvis han ytrede et Ord mere, vilde han skyde ham, hvortil Joseph
svarede, at han blot kunde skyde væk; han var ikke bange for hans
Pistoler. I samme Øjeblik kom Broder Stephen Markham gaaende
henimod dem. Da de saa’ ham komme, rettede de deres Pistoler mod
ham og truede ham med Døden, hvis han kom nærmere. Markham
skjænkede imidlertid ikke deres Trusler nogen Opmærksomhed, men
vedblev at nærme sig. Da de saa’, at de ikke kunde standse ham
med deres Trusler, rettede de atter deres Pistoler mod Joseph, stødte
ham i Siderne med dem, og befalede Broder Markham med Haanden
paa de hævede Pistoler at staa stille; i modsat Fald vilde de
nedskyde Joseph; men da Markham desuagtet vedblev at nærme sig
dem, sagde Joseph til ham: »Du tænker vel ikke paa at modsætte
dig Embedsmændene, Broder Markham?« hvortil denne svarede: »Nej,
ikke hvis de ere Embedsmænd; jeg kjender Lovene for godt til det.«

De skyndte sig derpaa bort med Joseph og satte ham op i deres
Vogn, idet de agtede at kjøre bort med ham, uden at tillade ham
at tale med eller sige Farvel til sin Familie eller endog give ham
Lejlighed til at hente sin Hat og Frakke. Han sagde til dem: »Mine
Herrer, dersom I have nogen lovlig Arrestordre paa mig, ønsker jeg
at erholde en Habeas-corpus Skrivelse,« men dette vilde de naturligvis
ikke tilstede og beredte sig derfor til at tage af sted, uden at tillade
ham at forskaffe sig bemeldte Ting. Broder Markham sprang
imidlertid hen til Hestenes Hoved, greb fat i Tøjlerne og holdt dem,
uagtet Reynolds og Wilson truede med at ville skyde ham, indtil
Josephs Hustru fik bragt ham hans Hat og Frakke. I samme
Øjeblik saa’ Joseph en Mand gaa forbi, hvem han underrettede om
Sagernes Stilling og gjentog for ham sit Ønske om at faa en
Habeas-corpus Skrivelse, men da Manden ikke syntes at interessere sig for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:26:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jalevsmith/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free