- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetsløb /
278

(1904) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172

£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 278

var Assistent i Kanslerretten og boede 6 Mile fra Dixon, medens et
andet afsendtes til Hr. Cyrus H. Walker, hvilke anmodedes om at
komme tilstede for at udfærdige nævnte Habeas-corpus Skrivelse.
Imidlertid udtog Broder Markham ved Fredsdommeren tvende Stævninger
imod Reynolds og Wilson, den ene for at have truet hans Liv og
den anden for Overfald og Trusler mod Josephs Liv. De bleve
arresterede af Konstabelen paa begge Beskyldninger. Han udtog ogsaa
en Stævning imod dem for Overtrædelser af Loven med Hensyn til
Habeas-corpus Loven, thi Wilson havde overdraget Joseph til Reynolds’s
Varetægt i den Hensigt at lade ham bortføre til Missouri og derved
undgaa Virkningen og Fuldbyrdelsen af nævnte Skrivelse. En
Undersøgelse af denne Sag blev bestemt til den følgende Dags
Formiddag Kl. 10.

Med disse raske Handlinger var Dagen snart tilende, og da Natten
kom, blev Joseph, i Stedet for at gaa rolig til Hvile, ledsaget tilbage
til Værelset og bevogtet hele Natten. Den følgende Dag benyttede
han Lejligheden til at give Broder William Clayton et Vink om at
gaa til Nauvoo for at underrette hans Broder Hyrum om det
Forefaldne. En Hest og et let Kjøretøj blev strax skaffet tilveje for at
føre ham til Rock Island ved Mississippi-Floden, og hvis han der
kunde være saa heldig at træffe paa en forbisejlende Dampbaad, vilde
han snart blive bragt til Nauvoo. Da han naaede Byen Rock Island,
troede Folket dersteds ikke, der gik nogen Dampbaad nedad Floden
førend om nogle Dage. Broder Clayton blev noget forlegen herover,
men før han imidlertid havde udgrundet nogen anden Plan,
besluttede han at spise til Middag. Medens man var i Færd med at tillave
Maden til ham, hørte han pludselig et Dampfartøj nærme sig. Det
var Dampbaaden »Amaranth«, som strax blev signaliseret og lagde
derpaa til ved Landingsstedet; 15 Minutter efter sin Ankomst til Rock
Island var Broder Clayton ombord og undervejs til Nauvoo.

Da Hr. Chamberlain ankom, udstedte han en Habeas-corpus
Skrivelse for Dommer John D. Eaton i Ottawa. Hr. Cyrus H. Walker,
der ansaas for en af de dygtigste Prokuratorer i Illinois, indfandt sig
ligeledes, men fortalte Joseph, at hans Tid ikke vilde tillade ham at
føre hans Sag, medmindre han vilde love at give ham sin Stemme
ved det forestaaende Valg. Walker var nemlig Kandidat til
Repræsentantvalget til Kongressen og rejste omkring i politiske Øjemed og
holdt Taler. Han troede derfor, at hvis Joseph blot vilde stemme
paa ham, vilde hans Valg være sikret, thi de Sidste-Dages Hellige
vilde jo alle 5 stemme ligesom Profeten. Joseph besluttede at sikre sig
hans Bistand og lovede ham derfor sin Stemme. Walker, som følte
sig særdeles tilfreds herover, bemærkede til Broder Markham: »Jeg
er nu sikker paa mit Valg, thi Joseph Smith har lovet mig sin
Stemme, ’og jeg skal føre hans Sag.«

Samme Morgen blev endnu en Ordre udstedt imod Reynolds og
Wilson for personlig Skade og ulovlig Fængsling, i hvilken der gjordes
Fordring paa 10,000 Dollars i Skadeserstatning. Denne ny Anklage
imod dem var fra Distriktsretten i Lee County, hvor de nu befandt
sig, og de opfordredes til at stille en Kaution paa 10,000 Dollars hver,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:26:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jalevsmith/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free