Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 292
gjøre nogen; »men«, tilføjede han, »da De hentyder til Sagen i
Missouri, nøder Oprigtighed mig til at gjentage, hvad jeg sagde Dem i
Washington, at ifølge mine Anskuelser vedkommer Sagen ikke
Forbundsregjeringen, hvis Magt er indskrænket og bestemt.«
Joseph sendte ham en Skrivelse som Svar paa dette Brev, hvori
han saa fuldstændig tilintetgjorde Calhouns Sofisteri, at hvor som
helst den læstes — og den vandt en meget vid. Udbredelse — blev
man slaaet af den store Modsætning mellem Calhouns snævre og
indskrænkede Begreber med Hensyn til Forbundsregjeringens Myndighed
og de brede patriotiske og virkelig nationale Anskuelser, som Joseph
nærede. Med Hensyn til Læren om Statsrettigheder bemærkede Joseph:
»Denne Lære tjener kun til at opfostre en vilkaarlig Pøbel. Den er
et forraadnet Aadsel — en Stank, der vil opstige som et Stankoffer
for den Almægtige. De, som hylde en saadan Lære, skulle blive
undertrykte, ligesom de have undertrykt os, ikke af »Mormoner«,
men af Andre, som ere vecl Magten. De skulle drikke et Drikoffer —
den bitreste Bærme — ikke ved »Mormonernes« Haand, men ved en
slettere Kilde end dem selv. Herrens Forbandelse vil komme over
dem.«
Ifølge Calhouns Theori havde Forbundsregjeringen ingen Ret til
at blande sig i nogen enkelt Stats Anliggender, langt mindre holde
nogen enkelt Ståt ansvarlig for dens Handlemaade ligeoverfor
Individer eller Samfund. Det er indlysende, at en saadan Lære
tilintetgjør selve Konstitutionens Grundvold og aabner Døren vidt for
Uenighed, Strid og Borgerkrig. Dersom en saadan Anskuelse var rigtig,
vilde Konstitutionen være til ingen som helst Nytte. Den saa højt
lovpriste Union vilde kun være en Samling af uafhængige Stater,
hvori hver enkelt vilde beholde sin Suverænitet og naar som helst
kunne byde Hovedregjeringen Trods. I Besiddelse af saadanne
Anskuelser var det ikke saa underligt, at Calhoun mente, at
Forbundsregjeringen ingen Ret havde til at give de Hellige Oprejsning for de
mod dem begaaede Forurettelser i Missouri. Ifølge hans Lære var
sidstnævnte Ståt fuldstændig uafhængig og maatte overlades til sig
selv, hvad angik dens Bedømmelse af Ret og Retfærdighed ved
Afstraffelsen af Forbrydelser, der maatte være begaaede inden dens
Omraade. Dersom Guvernøren og Statens Embedsmænd skulde finde for
godt at træde Lovene under Fødder, anføre Pøbelhobe, myrde,
plyndre og udrydde en hel Del af dens Borgere i Lighed med, hvad der
var vederfaret de Sidste-Dages Hellige, kunde Forbundsregjeringen
Ingenting gjøre for at forhindre det, og der vilde intet som helst
Middel være mod disse Onder.
Ifølge hans Lære var Benævnelsen Borger af de Forenede Stater
af ingen som helst Værdi. Den enkelte Person var Borger af den
Ståt, hvor det traf sig, at han boede, men kunde ikke gjøre Fordring
paa Erstatning af Hovedregjeringen for Krænkelser, der maatte være
begaaede af en selvstændig Ståt, medmindre sidstnævnte selv valgte
at give den fornødne Oprejsning. Som Følge heraf troede han ogsaa,
at en Ståt havde fuld Ret, naar som helst den ønskede, til at træde
ud af Unionen eller med andre Ord opløse Forbundet. Hans An-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
