- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetsløb /
299

(1904) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

299

agtede ikke selv at rejse omkring og virke for sit Valg, men overlod
dette til Ældsterne, da han mente, der var Veltalenhed nok i Kirken
til at bringe ham paa Præsidentstolen. Ved et politisk Møde, som
blev afholdt kort efter hans Indstilling som Kandidat til
Præsidentvalget, forklarede Joseph Aarsagen, hvorfor han tillod sit Navn at
blive brugt i denne Forbindelse saaledes:

»Jeg skulde ikke paa nogen Maade have tilladt mit Navn at blive
brugt af mine Venner som Præsident for de Forenede Stater eller
som Kandidat til dette Embede, dersom jeg og mine Venner kunde
nyde vore civile og religiøse Rettigheder som amerikanske Borgere,
ja de Rettigheder, som Konstitutionen uden Forskjel garanterer enhver
af dens Borgere. Men dette have vi som et Folk været nægtet fra
Begyndelsen. Forfølgelse har Tid efter anden rullet over vore Hoveder
fra visse Dele af de Forenede Stater ligesom Torden, paa Grund af
vor Religion, men endnu er ingen Del af Regjeringen kommen os
til Undsætning. Og i Betragtning af disse Ting anser jeg det for
min Rettighed at erholde, hvad Indflydelse og Magt jeg kan ad lovlig
Vej til Beskyttelse af krænket Dyd og Uskyldighed, selv om mit Liv
derved stilles i Fare. Under mine Bestræbelser for at opretholde de
Forenede Staters Konstitution og Love er jeg villig til at blive ofret
paa Sandhedens, Dydens og Retfærdighedens Alter, om saa gjøres
fornødent, for Menneskeslægtens almindelige Vel.«

Imidlertid vare Kirkens Fjender heller ikke uvirksomme. Den
17de Feb. afholdt de et Møde i Carthage for nøjere at overveje,
hvorledes de skulde kunne iværksætte de Helliges Uddrivelse af Staten.
Blandt andre Bestemmelser, som her vedtoges, var ogsaa den, at
førstkommende 9de Marts skulde fastsættes som en almindelig Faste- og
Bededag, og Medlemmerne af enhver Benævnelse opfordredes til at
»bede den almægtige Gud om snarlig at bringe den falske Profet,
Joseph Smith, til d}rb Omvendelse eller statuere et advarende Exempel
paa ham og hans fornemste Medskyldige!«

Josephs Tanker dvælede ofte ved Fremtiden og de Helliges
Nedsættelse i Klippebjergene, hvor han havde profeteret, at de skulde
blive et mægtigt Folk. Den 20de Feb. finde vi ham saaledes i Raad
med de Tolv angaaende Udsendelsen af en Opdagelses-Expedition til
Kalifornien og Oregon for at finde et passende Bosted for de Hellige,
»hvor«, skriver han, »vi kunne bygge en Stad paa en Dag, og hvor
fra Djævelen ikke kan drive os; der ville vi bo i et sundt Klima
og kunne leve til en god Alder«.

I et paafølgende Møde bemærkede han videre angaaende denne
Opdagelses-Expedition: »Send 25 Mænd og lad dem forkynde
Evangeliet, hvor som helst de drage hen. Lad den Mand gaa, som kan
tilvejebringe 500 Dollars, en god Hest og et Muldyr, et dobbeltløbet
Gevær, en Riffel og et andet glatløbet Skydevaaben, en Sadel og et
Bidsel, et Par Revolvere, en Jagtkniv og en god Sabel. Udnævn en
Leder og lad ham tage ud og hverve Frivillige. Jeg vil, at enhver
Mand, der gaar, skal være en Konge og en Præst, thi naar han
kommer op paa Bjergene, kan han maaske ønske at ville tale med sin
Gud, og naar han befinder sig blandt de hedenske Stammer, maa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:26:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jalevsmith/0315.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free