Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
.JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB,
FIRE OG TREDIVTE KAPITEL.
Joseph nærer for første Gang i sit Liv en vis Ængstelse med Hensyn til
Udfaldet af sin Sag. — Føres fra og til Fængslet i Forhør. — Besøt* af Josephs
Onkel, Patriark John Smith m. Fl. — Truende Udtalelser af den vagthavende
Officer og Andre. — Joseph opfordrer sine Venner i Nauvoo til at forholde
sig ganske rolige. — Atter en mærkværdig Drøm. — Guvernør Ford begiver
sig med den mere maadeholdne Del af Tropperne til Nauvoo. — Et Brev,
adresseret til Sagfører O. H. Browning af Quincy, vækker en Del Ophidselse
blandt Pøbelen udenfor. — En bevæbnet og bemalet Hob paa over 100
Personer omringer pludselig Fængslet, afvæbner Vagten, iler op ad Trapperne
og begynder Ødelæggelsesværket. — Joseph og Hyrums Endeligt. — Ældste
Taylor modtager flere farlige Saar. — Dr. Richards undkommer som ved et
Mirakel. — Pøbelen tager skyndsomt Flugten.
Døren til det Værelse, hvori Joseph og hans Venner befandt sig i
Carthage Fængsel, havde krummet sig i den Grad, at det var dem
umuligt at faa Laasen lukket i; af den Grund vare Brødrene Jones
og Markham Størstedelen af Formiddagen beskjæftigede med at faa
Døren saa vidt istandsat, at den kunde lukkes i og i Tilfælde af et
Angreb afgive en Smule Beskyttelse.
Joseph, der allerede henved 50 Gange var bleven indkaldt for
Retten, men hver Gang f rik j endt, nærede for første Gang i sit Liv
en vis Ængstelse med Hensyn til Udfaldet af sin Sag. Saaledes sagde
han, idet han hentydede hertil: »Jeg har havt en god Del Ængstelse
med Hensyn til min Sikkerhed, siden jeg forlod Nauvoo — Noget,
jeg aldrig forhen har erfaret, naar jeg har været under Arrest. Jeg
har ikke kunnet bortjage disse Følelser, og de have nedtrykt mig.«
Hyrum prøvede paa at opmuntre ham og bringe ham til at tænke,
at Herren i det mindste for sin Kirkes Skyld vilde befri ham og
spare hans Liv, men Joseph svarede: »Kunde blot Broder Hyrum
blive løsladt, saa har det ikke saa stort at betyde med mig. Stakkels
Rigdon! det glæder mig, at han er rejst til Pittsburg; skulde han
præsidere, vilde han føre Kirken i Fordærvelse i mindre end fem Aar.«
Resten af Dagen tilbragtes paa forskjellig Maade; en Del af Tiden
dikterede Joseph til Dr. Richards, som havde meget travlt med
at skrive; Ældste John Taylor sang en Del Salmer, og Joseph
fortalte Brødrene nogle Drømme, som han havde havt. Sagfører Reid
talede meget opmuntrende om Fangernes Sag og troede at have
Dommer Smith i sin Magt, eftersom han havde ladet dem belægge med
en ny Arrestordre uden først at bringe dem i Forhør, og havde derfor
tabt sin Dommerret i Sagen. Han vilde ikke nu, sagde han, indgaa
paa noget nyt Forhør, medmindre Kaptejn Smith var villig til at
tage til Nauvoo og der faa Sagen undersøgt.
Kl. halv 3 om Eftermiddagen indfandt Konstabel Bettisworth og
en anden Mand sig ved Fængslet og ønskede at blive indladt; de
medbragte et Brev til Arrestforvareren, hvori der gjordes Fordring
paa Fangernes Udlevering, men Hr. Stigali, der kjendte sin Pligt, lod
dem sige, at han ingen Lov kjendte, der bemyndigede nogen
Fredsdommer til at fremkomme med en saadan Fordring, og nægtede
derfor at udlevere dem, indtil de vare blevne frikjendte ved Lovens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
