Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
.JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB,
Lørdag, tog Ældste John S. Fullmer omtrent samtidig afsted til
Nauvoo. Et Brev, som Joseph derpaa tilskrev Sagfører O. H. Browning
af Quincy, og hvori han anmodede denne Herre om at føre hans
Sag for sig i Retten, vakte en Del Ophidselse, thi Vagten, der vidste,
at et Brev var bleven skrevet, fortalte Pøbelen, at det var en Ordre
fra Joseph til at bringe Legionen paa Benene og saa snart som
muligt komme ham til Hjælp. De vilde med Magt fratage Kapt. Jones
Brevet — Jones var nemlig den, hvem Joseph havde betroet at
overbringe dette Brev til Hr. Browning, — men da dette ikke lykkedes,
lagde de sig i Baghold i en Skov for at overfalde ham paa Vejen,
men Jones tog en anden Vej og undslap.
Strax efter Middag sendte Joseph Oberst Markham i et Ærinde
ud i Byen, men paa Tilbagevejen til Fængslet blev han omringet
af et Antal Carthage Greys, som med Magt satte ham op paa hans
Hest og tvang ham med Bajonetspidsen til at forlade Byen.
Om Eftermiddagen sang Ældste John Taylor Salmen »A poor
way-faring man of grief«, hvoraf følgende er en Oversættelse paa Dansk
ved Ældste C. C. A. Christensen:
En stakkels sorgbetynget Mand
Mig ofte mødte paa min Vej,
Og naar han ydnivg bad om Hjælp,
Jeg aldrig kunde svare: Nej;
Hans Navn jeg aldrig spurgte om,
Ej heller fra hvad Land han kom;
Men Kjærligheden i hans Blik
Mig fængsled’ til ham, hvor han gik.
En Gang han træt og hungrig kom,
Mens jeg mit simple Maaltid nød,
Og skjønt han ytr ed’ ej et Ord,
Jeg saa’ hans Nød og gav ham Brød.
Han brod — og med et kjærligt Blik
Han gav — og Englébrød jeg fik;
Thi medens jeg med graadig Hu
Det spiste, var det Manna nu.
Jeg næst ham ved en Kilde saa’,
Hvor da han træt og mødig laa;
Han var saa tørstig, men saa mat,
At han ej kunde Vandet naa;
Jeg skyndte mig og hjalp ham op
Og lod ham drikke af min Kop,
Men derpaa fyldt han gav mig den —
Og aldrig tørsted jeg igjen.
En mørk og stormfuld Vinternat
Hans Raab om Hjælp sig trængte frem;
Jeg skyndte mig og flk ham fat
Og glad ham førte til mit Hjem.
Jeg varmede min kjære Gjæst
Og havde selv en Glædesfest;
Thi, medens paa min Seng han laa,
Jeg selv i Drømme Himlen saa’.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
