Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
333
i Nærheden af Tempelgrunden af General Joseph Smiths Stab,
General-Majoren og Stab, Brigade-Generalen og Stab samt andre af
Legionens Befalingsmænd, Stadsraadet og en uhyre Forsamling af
Borgere.
Ligbærerne stillede sig i Orden, medens Mængden taust aabnede
sine Rækker for at gjøre Plads, og da den sørgende Skare satte sig
i Bevægelse, brøde Kvinderne ud i lydelig Hulken ved Synet af de
to Kister af uhøvlede Brædder, bedækkede af Indianertæppet.
Graaden udbredte sig til Skaren og spredte sig over de uhyre
Menneskebølger, som strakte sig fra Templet til Profetens Bolig. Folkets Sukke,
Hulken og Graad blev dybere og stærkere, indtil Lyden lignede en
Storms Brusen eller det sagte, dybe Drøn af den fjerne Tornado.
Da de afsjælede Legemer ankom til Fru Emma Smiths Bolig,
trængte Folket, der talte mellem otte og ni tusinde Personer, for
Størstedelen »Mormoner«, som nøje sympathiserede med de Afdøde,
sig omkring Huset, og de Sørgendes høje Klageskrig udenfor og
Familiens indenfor vare i Sandhed skrækkelige at høre. Mængden skiltes
derpaa ad for at gjøre Plads for Ligenes Hensættelse i Huset. Dommer
Phelps, Dr. Richards og d’Hrr. Woods og Reid — de to Sidstnænte
havde været Smiths Sagførere — trak sig tilbage til forskjellige
Steder og begyndte at tale til dem. Hr. Woods, som var fra Fort
Madison og en Sagfører af høj Rang, var meget haard i sin
Fordømmelse af den hele Affære og dadlede i Særdeleshed Guvernør
Ford for den ligegyldige og skyldige Del, han havde taget i ikke at
beskytte Fangerne.
Ligene bleve bragte ind i Spisestuen, og omtrent et Dusin modige
Mænd, som kunde udholde Stanken af Blod, bleve valgte til at lægge
dem ud. Dette medtog en Time eller mere, og de bleve derpaa
hensatte under de af Værelsets Vinduer, som vendte mod Vest, og deres
Familier bragtes ind for at tage deres afdøde Mænd, Børn og Fædre
for første Gang i Øjesyn efter deres Død. Da Døren aabnedes, traadte
Profetens Hustru ind med to Ledsagere. Hun gjorde et Par Skridt
henimod Hyrums Lig, besvimede og faldt bevidstløs om. Hendes
Venner rejste hende op og gav hende Vand, men hun faldt atter i
Afmagt og blev baaren ud i bevidstløs Tilstand.
Sex Gange forsøgte hun at se Ligene, og sex Gange blev hun
baaren bort i hendes tvende Ledsageres Arme. Hyrums Hustru
traadte dernæst ind i Salen med sine fire Børn uden nogen Hjælp,
da hun havde besluttet at trodse Scenen med sine stakkels faderløse
Børn. Hun skjæl vede ved hvert Skridt, hun tog, og var nærved at
falde, men naaede omsider sin Mands Lig, knælede ned ved hans
Side, lagde sine Arme om hans Hals og drog hans blege Ansigt op
til sin bølgende Barm, hvorpaa et langt, klagende Skrig brød frem
fra hendes Læber: »O! Hyrum, Hyrum! Har man skudt clig, min
kjære Hyrum? Er du død? O! tal til mig, min Kjære! Jeg kan ikke
tænke mig, at du er død, min kjære Hyrum!« Hun drog ham tættere
og tættere op til sin Barm, kyssede hans blege Læber og Ansigt,
lagde sine Hænder paa hans Hoved og strøg Haaret tilbage fra hans
Pande. Hendes Sorg syntes at afkræfte hende, og hun tabte aldeles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
