Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B. Undersøgelserne af Køkkenmøddingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fra det Tidspunkt, da Opdagelsen af Køkkenmøddingernes sande Natur endelig
var fastslaaet gennem »Foraarsudflugten« til Bilidt (17de Maj),
Sommerundersøgelserne ved Havelse og Worsaaes Iagttagelser den 24de September ved
Mejlgaard, træder Forchhammer efterhaanden mere og mere i Baggrunden. Nu havde
Steenstrup jo ikke længere nogen Grund til at nære Frygt for, at Forchhammer skulde
fare vild, hvad Forbindelsen mellem Arkæologi og Geologi angik, og Steenstrup, der
straks i Begyndelsen gjorde Hovedarbejdet, blev senere alene om Arbejdet, hvad den
naturvidenskabelige Side angaar. Dog fik han snart en Assistent i Chr. Lütken, der
havde været Steenstrups Elev i Sorø og deltaget i hans geologiske Exkursioner.
Lütken blev jo langt senere Steenstrups Efterfølger som Professor[1]. Lütkens Beretning
om Opdagelsen lyder saaledes[2]: »Et beslægtet og ikke mindre vigtigt Æmne tilbød
sig allerede i Begyndelsen af Stp.s Universitetsvirksomhed, da han gjorde den
Opdagelse, at visse Dannelser ved vore Kyster, som man havde opfattet som hævede
Skalbanker af Muslinger og Snegle, ved deres Indhold af Skaller af disse spiselige
Bløddyr, blandede med Ben og Tænder af spiste Pattedyr, Fugle og Fiske osv., røbede
sig at være frembragte af Mennesker, af vore Urindvaanere nemlig som
Efterladenskaber efter deres Maaltider. Hvor ny og mærkelig denne Opdagelse var, fik vi
Samtidige en Forestilling om ved at være Vidne til den Tvivl, hvormed den til en Tid
modtoges baade af Zoologer og Arkæologer«. . . .
Denne Tvivl, som Lütken omtaler, var tildels for visse ikke uvigtige Punkters
Vedkommende endnu i December 1850 til Stede hos de to af Komiteens Medlemmer
nemlig Forchhammer og Worsaae, skønt Worsaae i September 1850 ved Mejlgaard
havde gjort Iagttagelser, der som det udtrykkes i Beretningen fra Jan. 1851: »baade
godtgøre Rigtigheden af de her yttrede Anskuelser (om Køkkenmøddingerne ved
Bilidt og Havelse) og endmere vise den Vigtighed disse Dannelser have for vore
Kundskaber om Landets ældste Forhold«[3]. Vi skal straks komme tilbage hertil, men
maa først henvende Opmærksomheden paa selve Opdagelsen. Herom lyder det[4]:
»I Skrænterne ved Færgestedet »Bilidt« forefandt vi, allerede paa en tidlig
Foraarsudflugt[5] særdeles heldigen blottede Vægge, der strax lod os erkende flere Forhold,
som forhen vare undgaaede os, og ved et senere Efteraarsbesøg fandt vi disse Forhold
væsentligen igen i de nye Vægge, som imidlertid vare fremkomne ved Massens
Borttagelse til Vejfyld osv. og som i Længde udgjorde en Strækning af 40 Alen«. . . . Nu
følger en Beskrivelse af Forholdene, hvor man sammen med ildskørnede Sten
sammenstillede til Arnesteder finder Aske, Kullag og Kulstykker, Skaller, Benstykker
og Flintredskaber osv. Derefter udtales: »Det var umuligt længere at
tilbageholde den Tanke, at naar Striber af Kul og Aske, Potteskaar og glødede Stene findes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
