- Project Runeberg -  Mindeskrift i anledning af hundredaaret for Japetus Steenstrups fødsel / VII. Japetus Steenstrup og køkkenmøddingerne af K. Rørdam /
13

(1914) Author: Hector Jungersen, Eugen Warming
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B. Undersøgelserne af Køkkenmøddingerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

igennem det hele Lag og saaledes tydelig vise, at Mennesker havde havt Baal paa
et saadant Sted i længere Tidsfølge, og det — hvad allerede enkelte Pattedyrknogler
tyde hen paa[1] — til deres Fødemidlers Tilberedning, saa kunde de uhyre Masser
af Skaller af Østers og andre Muslingarter, der alle er spiselige, maaske netop være
Levninger af den Føde, de her fortrinsvis have tilberedt. I dette Tilfælde vilde altsaa
den hele Opdyngning af Skaller have fælleds Oprindelse med Kullene,
Asken, Stenene
osv.«

Den sidst fremhævede Sætning viser altsaa, at der nu slet ikke mere er Tale om
hævede Skallag ikke heller om Skallag, »i hvis Nærhed Mennesker har opholdt sig og
holdt Maaltid«, men at hele Dyngen, Skaller, Ben, Kul, Flint er en
Ophobning foretaget af Mennesker
, og bl. a. heri ligger den Steenstrup’ske Hovedtanke.
Der foreligger Vidnesbyrd om, hvor vanskeligt det var for Steenstrup at faa
Forchhammer og navnlig Worsaae til at gaa ind herpaa. Men Stp. bevægede F. og W. til
Julen 1850 at tage ud til Havelse og paany undersøge Forholdene. Som Steenstrup
har meddelt sin Broder Mathias Steenstrup, var Worsaae endnu noget tvivlende,
men da Forchhammer underskrev Beretningen, tiltraadte Worsaae ogsaa denne, der
altsaa blev forelagt Vid. Selsk. den 10de Jan. 1851 og ikke, som Steenstrup først havde
bestemt, den 13de Dec. 1850. Men herved blev der Lejlighed til at tilføje Worsaaes
Beretning. Som allerede omtalt, havde Worsaae nemlig i September 1850 undersøgt
den typiske Køkkenmødding ved Mejlgaard i Jylland. Han har derefter aabenbart
tidligere i Efteraaret 1850 omtalt sine Fund for Steenstrup, men først ved en endnu
opbevaret Skrivelse af 12te Dec. 1850 faar Steenstrup den fuldstændige Udskrift af W.s
Dagbog til Brug ved den Beretning, der bliver forelagt i Jan. 1851. Denne
Beretning er skrevet af Steenstrup, men i den sidste Del har W. foretaget enkelte
ubetydelige Rettelser, saa at man kan se, at han nu har været enig med Steenstrup om
Formen, hvori Meddelelserne blev forelagt Selskabet. Worsaae’s Brev til Steenstrup
lyder:

                                Bredgade 192, 2den Sal. Torsdagen d. 12te Dec. 1850.

        Højstærede.

Hoslagt den ønskede Udskrift af min Dagbog. Tjen mig i at udhæve
Proprietær Olsens Navn i den trykte Beretning
[2]. Det vil gøre godt for en anden Gangs
Skyld. Desuden har han virkelig vist særdeles Interesse for Sagen. Jeg vil da i sin
Tid sende ham et Exemplar af den trykte Beretning.

                                                                        Altid Deres

                                                                        J. J. A. Worsaae

        Hr. Professor Steenstrup

                        Rid. af Dbg.


[1] Ved Bilidt, der har ligget paa en lille Ø, er der nemlig kun faa Knogler i
Køkkenmøddingen, medens der ved Havelse, der har ligget lige ved Skoven, er mange Knogler af Skovens Dyr.
[2] Udhævet i Brevet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:29:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/japetus100/vii/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free