- Project Runeberg -  Mindeskrift i anledning af hundredaaret for Japetus Steenstrups fødsel / VII. Japetus Steenstrup og køkkenmøddingerne af K. Rørdam /
14

(1914) Author: Hector Jungersen, Eugen Warming
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B. Undersøgelserne af Køkkenmøddingerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Beretningen, der rummes paa fire Sider i alm. Brevformat (Oktav), begynder med:

»Uddrag af mine Optegnelser om Østersbanken i Mejlgaard Skov
mellem Randers og Grenaa«
.

»For et Par Aar siden indsendte Hr. Proprietær Olsen til Meilgaard en lille
Beenkam til Museet, som var opdaget i en Østersdynge[1] langt inde og højt oppe i
Mejlgaards-Skov. Da man meddelte ham, hvor interessant det vilde være at erholde flere
Stykker fra samme Sted, gjorde han sig Umage for at skaffe dem tilveje, efterhaanden
som de blev kjørt fra Østersdyngen til Vejfyld[2]. Ved min Ankomst til Aarhuus
i Sommer traf jeg Hr. Olsen, der fortalte mig, at han nu havde faaet adskillige
gennemborede Hjortetakker samt nogle Beenprene fra den ommeldte Banke, i hvilken
Anledning han indbød mig til at lægge Hjemvejen til Kjøbenhavn over Meilgaard.

Efterat jeg i Slutningen af sidst afvigte September Maaned var kommet hertil,
begav jeg mig d. 24de om Morgenen i Selskab med Hr. Olsen ud til Østersbanken.
Jeg fandt denne liggende paa et Terrain, der højner sig noget inde i den saakaldte
Aigt eller Agt Skov«. ... Nu fortsættes næsten ordret som i den trykte Beretning
(Vid. Selsk. Overs. 1851 S. 15—16), hvortil der kan henvises. Der sluttes med:

»Jeg blev saaledes her fuldstændig overbevist om den højst mærkværdige
Kjendsgerning, at der i Østersdyngen fra Øverst til Nederst, dog især i Midten, under de
tæt sammenpakkede Østerslag findes en Mængde forarbejdede Sager af Steen og Been
liggende enkeltviis med Kul (Aske?) og Dyrebeen samt Skaar af Leerkar. Naar man
seer hen til, at Meilgaards Omegn, efter Sigende ikke frembyder andre Spor af Østers
end netop den ommeldte Banke, der tydelig er begrænset, og naar man seer hen til
de deri adspredte forarbejdede Gjenstande ved Siden af Kul og Dyrebeen, maa man
fristes til at troe, at der i den fjerneste Oldtid, medens Stranden gik tæt op til Banken,
her har været en Slags Spisested for Omegnens Folk. Derfra Kogekarrene, Kullene,
Dyrebeenene, Østers og Muslingeskallerne, Flintspaanerne (Østersknive?) Gaflerne (?)[3].
Lignende men mindre Østersdynger[4]) skulle forresten findes noget fra Meilgaard ved
Kolind Sund ved Byen Fannerup, een tæt ved Byen, en anden noget længere borte«.

        Kbhvn. d. 12te December 1850.                                I. I. A. Worsaae.


[1] Der har staaet Østersbanke, men det er senere rettet til Østersdynge.
[2] I et Brev dat. 11te Juni 1893 fra Førsløv pr. Fuglebjerg (Stp. Ark.) oplyser Fru Karen
Voigt
(nævnte Proprietær Olsens Datter) følgende: »Om Køkkenmøddingen kan jeg fortælle, hvad
jeg ved. Allerførst kom Professor Becker og saa de hvide Veje i Skoven, hvor der, før Fader
kom til at eje Mejlgaard, var taget Fyld til fra Østersbanken. Fader gjorde opmærksom derpaa
og viste ham Banken, og han (d. v. s. Becker) havde omtalt denne Mærkelighed i København. Saa
var det vist Aaret efter, at Worsaae kom, og han og Fader undersøgte nu nøjere Banken«.
Derefter følger en kort Beretning overensstemmende med den trykte. Prof. Becker var Tyge Alexander Becker (1812—69), en bekendt historisk og belletristisk Forfatter.
[3] Dermed hentyder Worsaae til de mange Benprene, som han formoder blev brugt til
Gafler. Saa forfinet var man dog vist ikke i Stenalderen.
[4] Ogsaa her har oprindelig staaet Østersbanker, men Banker er overstreget og rettet til Dynger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 20:52:16 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/japetus100/vii/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free