Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Om Forandringer i Udløbsforholdene og i Fjordens Fauna fra Midten af det 17de til Midten af det 19de Aarhundrede - B. Om Forandringer i Fjordens Fauna fra ca. 1650 til Aaret 1845
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 Mindeskrift for J. Steenstrup. XXII.
I Markbogen staar der saaledes under Ringkøbing By: ___ Ellers har Thomas Jespersen
Klidt .... Østersfangst i Forpagtning af Baron Christian Juul Rysensteengaard og skal give aarlig
til Forpagtning deraf 60 Rdlr. og 6 Tønder Østers, som regnes for 6 Rdlr.
I Modelbogen meddeles følgende om Forpagtningsafgiften m. m.: I Ringkøbing Fjord er
Østersfangst, som hører til Rysensten, hvoraf gives aarlig af Thomas Klidt, som det har i Forpagtning,
efter hans egen Beretning 100 Slettedaler, og som samme Fiskerie berettes at være forskrabet, saa
det ikke skal være aldeles saa godt som af Begyndelsen, eragtet af samme Aarsag kun for Hartkorn
6 Tdr.
De to Beretninger om Forpagtningsafgiften stemmer overens, da 66 Rdlr. var lig
100 Sletdaler. I Betragtning af, at en Tønde Østers kun ansættes til en Værdi af
1 Rdlr., er Forpagtningsafgiften ikke saa ganske ringe, og det maa derfor antages, at
Østersfangsten i Fjorden ikke har været helt ubetydelig.
I samme Retning taler den Omstændighed, at en Østers-Skaldynge fra moderne
Tid, som Rambusch og Teilman-Friis afdækkede i Ringkøbing By, havde en meget
betydelig Udstrækning. Rambusch skriver om denne Skaldynge følgende (1900 S.
210—211): »I Enkefrue Stockholms Have i Ringkøbing findes c. 1 Alen under
Overfladen en Skaldynge. Omliggende Huse forhindrede Afdækningen af hele Dyngen,
men det lykkedes dog at konstatere, at den strakte sig c. 50 Alen i N.—S. og c. 25
Alen i 0.—V. samt at den var c. 1 Alen høj og hvilede paa Strandsand. Den
bestaar kun af Østersskaller, alle af anselig Størrelse — 12 Centimeter i Diameter og
2/4 i Tykkelse. Skallerne viser Tegn paa at være aabnede med et haardt
Instrument (Brud paa den flade Skals Inderside) og har ikke Mærker af at have været i
Berøring med Ild, altsaa ikke aabnede ved Varme; Skallerne var rigeligt blandede
med vel konserverede Knogler af Svin (Grisetæer), Kridtpiber og Tagstensbrokker.
Dyngen skal tidligere have været meget større, men for ca. 50 Aar siden blev en Del
af den kørt bort for at pulveriseres til Gødning«.
Pontoppidan nævner under sin Omtale af Fiskeriet i Ringkøbing Fjord i 1769
endnu Østersfangsten (Danske Atlas, Tome V, S. 811). Frost skriver om Østersen
1817 (p. 58): »Forhen var i Fiorden Østersfangst, som tilhørte Baroniet Ryssensteen,
men har nu i de sidste 40 til 50 Aar ikke fundet Sted«.
J. C. Hald skriver om Østersen i Ringkøbing Fjord (1833 p. 262—263):
»Østersfangst er tilforn drevet i Ringkøbing Fjord, men den var aldrig af nogen Vigtighed
og er for længe siden ophørt, da den ej skal have svaret Regning, og Østers-Bankerne
desuden tildels ere tilføgne«.
Rambusch meddeler følgende Oplysninger om Østersen i Slutningen af det 18de
Aarhundrede (1900 S. 208): Aar 1778 var Østersbankerne bortlejede til Jens Tang
paa Udstrup i Staby; sidste Gang bortlejedes de til Oberstløjtenant de Hoffmann
paa Aaberg i Vedersø, sammen med Forstanderrettigheden paa Nørreklit......
»Denne Leje udløb 1ste Januar 1798 og senere nævnes Østers i Ringkøbing Fjord
ikke i noget Dokument«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
