- Project Runeberg -  Mindeskrift i anledning af hundredaaret for Japetus Steenstrups fødsel / XXII. Om forandringar i Ringkøbings fjords fauna /
30

(1914) Author: Hector Jungersen, Eugen Warming
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Om Forandringer i Udløbsforholdene og i Fjordens Fauna fra Midten af det 17de til Midten af det 19de Aarhundrede - B. Om Forandringer i Fjordens Fauna fra ca. 1650 til Aaret 1845

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30

Mindeskrift for J. Steenstrup. XXII.

Fra det 19de Aarhundrede kendes der intet Eksempel paa, at der er taget levende
Østers i Fjorden.

Efter de her fremdragne Oplysninger maa det anses for sandsynligt, at Østersen
er uddød i Fjorden i Perioden mellem 1770—1800. Af Videnskabernes Selskabs Kort
fra 1796 fremgaar det, at Gabet i Løbet af de forudgaaende 40 Aar har bevæget sig
meget langt mod Syd, og samtidig er det aabenbart blevet smallere (se Fig. 8 og
Fig. 9). Vandets Saltholdighed i Fjorden maa da utvivlsomt i den anførte Periode
være aftaget betydeligt, og der er ingen Grund til at tvivle om, at man i dette
Forhold har Aarsagen til Østersens Uddøen i Fjorden. Som anført i Kap. I taaler Østersen
ikke til Stadighed en lavere Saltholdighed end ca. 21 Promille, og Fjordvandet er da
rimeligvis i den anførte Periode naaet ned under denne Middelværdi.

Som det er gaaet med Østersen er det aabenbart gaaet med en Mængde andre
Dyreformer: De er uddøde i Fjorden under Gabets hurtige Vandring mod Syd, paa
Grund af Vandets aftagende Saltholdighed. Som det fremgaar af Kap. I er der fra
de øverste Lag af Fjordbunden foruden Østersen indsamlet følgende andre subfossile
Saltvandsmollusker:

Littorina littorea. Nucula nitida.

— rudis f. typica. Anomia squamula.

— — var. tenebrosa. Mytilus edulis.

— obtusala. Macoma ballica.
Lacuna pallidula. Mactra subtruncata.
Rissoa membranacea. Scrobicularia piperata.
Onoba striata. Tapes pullastra.
Paludestrina stagnalis f. typica. Abra alba.

— — var. ventrosa. Cardium eduU.
Odostomia eulimoides. — exiguum.
Cerithium reticulatum. Corbula gibba.
Buccinum undatum. Mya arenaria.
Nassa retieulata. — truncata.
Utriculus truncatulus. Pholas candida.

— obtusus.

Alle disse Arter kan eksistere og formere sig ved en ringere Saltholdighed end
Østersen, og da det vides, at alle Arterne med Undtagelse af Paludestrina stagnalis
var. ventrosa var forsvundne fra den egentlige Fjord i Perioden 1898 til Foraaret 1910,
er det sandsynligt, at de ogsaa har været forsvundne derfra allerede i 1845, da
Nymindegab naaede sin sydligste Beliggenhed. De er efter al Sandsynlighed uddøde i
Fjorden i Tiden mellem 1770 og 1845.

Sandormen (Arenicola marina L.).

Sandormen hørte i ældre Tid med til Ringkøbing Fjords Fauna og spillede en
betydelig Rolle som Mading til Fiskekrogene. Af forskellige historiske Efterretninger
er det muligt at slutte sig til det omtrentlige Tidspunkt for dens Uddøen i Fjorden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:30:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/japetus100/xxii/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free