- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetslöb /
35

(1879) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 .JOSEPH SMITHS LEVNETSLÖB.



hans Nederlag. Hr. Seymour henvendte sig nu til Retten, og i en lang
og heftig Tale bestræbte han sig for at sværte min Karakter, og gjöre
mig skyldig i de Beskyldninger, som vare fremforte imod mig. Iblandt
Andet fremkom han med Historien om, at jeg havde været en
Skattegraver, og paa denne Maade vedblev han i Haab om at vinde Indflydelse
over Retten og Folket imod mig.

Hr. Davidson og Hr. Reid talte derpaa til mit Forsvar. De
fremstillede i ægte Farver Forfölgelsens Beskaffenhed, Hensigtens Slethed og
den öjensynlige Tilböjelighed til at forfölge deres Klient heller end at
lade ham vederfares Retfærdighed. De optoge de forskjellige
Argumenter, som Forfölgernes Jurister havde fremfort imod mig, og efterat have
paavist deres fuldstændige Ubeföjethed og urigtige Anvendelse, skrede de
til at undersöge Vidnesbyrdet, som var bleven fremfort, og enhver af dem
takkede Gud i Talens Löb, at de vare blevne delagtige i saa god en Sag
som den, at forsvare en Mand, hvis Karakter bestod saa godt Proven af
en saa skarp Undersögelse. I Sandhed, skjöndt disse Mænd ikke vare
almindelige Jurister, vare de dog ved denne Lejlighed istand til at bringe
deres Opponenter til Taushed, og overbevise Retten om, at jeg var
uskyldig. De talte som Mænd, der vare inspirerede af Gud, hvorimod
de, som vare opstillede imod mig, skjælvede under Lyden af deres Röst,
og ængstedes for dem ligesom Misdædere for Rettens Domstol.

Störstedelen af den forsamlede Mængde havde nu begyndt at
udfinde, at Intet kunde anföres imod mig; endog Retsbetjenten, som
arresterede mig og truede mig saa slemt, kom nu og undskyldte sig, samt
bad mig om Tilgivelse for hans Adfærd imod mig; og saameget havde han
forandret sig, at han endog underrettede mig om, hvad Pöbelen havde
isinde at gjöre, i Tilfælde Retten frikjendte mig, nemlig at de vilde have
mig fat for at mishandle samt tjære og fjedre mig; ligeledes forsikrede
han mig om, at han var villig til at beskytte mig, ogföremig i Sikkerhed
ad en hemmelig Vej.

Da Retten fandt, at de Beskyldninger, som vare fremforte imod mig,
ikke vare begrundede, blev jeg fölgelig frikjendt, til mine Venners store
Tilfredshed og mine Fjenders megen Ærgrelse, hvilke endnu vare fast
bestemte paa at gjöre mig Fortræd; men ved Hjælp af min nye Ven,
Retsbetjenten, blev jeg istand til at undslippe dem, og banede mig Vej til
min Kones Sösters Hus, hvor jeg fandt min Kone i ængstelig
Forventning af Udfaldet af disse ugudelige Sagsögelser. I Forening med hende
ankom jeg den næste Dag i Sikkerhed til mit eget Hjem.

Efter nogle faa Dages Forlob vendte jeg dog tilbage til Colesville i
Forening med Oliver Cowdery, i den Hensigt at give dem
Haandspaa-læggelse, hvem vi saaledes vare blevne nödte til at forlade for en Tid. Vi
havde neppe naaet Hr. Knights Hus, för Pöbelen saas at samle sig for at
stride imod os ; vi ansaa det for Visdom at forlade Stedet for at begive

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:28:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jasmithlev/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free