Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 .JOSEPH SMITHS LEVNETSLÖB.
Slægt ganske var forgangen, og at en Herligheds Sky skulde hvile over
det osv.
Omtrent paa denne Tid skrev Joseph fölgende fortræffelige Artikel
om Brevskrivning, som blev offentliggjort i " The Ev ening and Morning
Star" for September 1832:
" Skrivekunsten er en af de störste Velsignelser, vi nvde. At öve os i
den er vor Pligt, og at bruge den er vor Eettigked. Ved dette Middel
kunne Hjertets Tanker handle uden Legemet, og Sindet tale uden
Hovedet, om de end ere liere tusinde Mile adskilte, og mange Tidsaldere efter
at Kjödet er gaaet tilbage til dets Moder, Stövet. Kjære Læser, har Du
nogensinde overtænkt denne simple, denne nyttige, denne himmelske
Velsignelse ? Det er en af Guds bedste Velsignelser til Mennesket, og det er
Menneskets Rettighed at nyde den. Ved Skrivning er Herrens Ord bleven
overleveret til Jordens Beboere fra Slægt til Slægt. Ved Skrivning ere
Menneskenes Opfindelser og Kundskaber blevne opbevarede og meddelte fra
Tid til anden til Verdens Gavn. Formedelst Skrivning er Alt, hvad der
sker i Livet, udspredt over Tidens Ströru, ligesom Himmelen over Havet,
for den opvoxende Mangfoldigheds Öjne at se paa. Og medens vi
saaledes opregne nogle af de Velsignelser oß Fornöjelser, som ere Fölger af
denne ædle Kunst, saa lader os ikke forglemme at betragte nogle faa af
de Forbandelser og Ulykker, som paafölge Misbruget af denne ypperlige
Gave. Vi se, hvor stor en Ild, der kan antændes af en liden Gnist, lader
os derfor ikke staa stille. Lader os ikke forglemme at sætte et bedre
Exempel, naar vi se Æreskjænderen dyppe sin Eavneijær i Galde for at
plette en uskyldig Persons gode Navn og Rygte. Lader os græde, thi
dette ville Himlene giöre, naar de store Mænd paa Jorden skrive deres
Ære med de Faderlöses og Enkernes Taarer. Lader os sörge, fordi
denne Verdens Forfængelighed skrives i gyldne Breve for at bedrage. Men
det er nok, thi de Ugudelige skrive dem selv til Döden, og Herrens
Haglstorm skal bortrydde Lögneres Skjul. Vi ere som Disciple af den
velsignede Jesus forpligtede ved Alt, hvad der gjör Religionen til en
Velsignelse for Jordens Beboere, til at sætte et ædlere Exempel, medens vi se
denne storartede Frihed misbrugt; at gjöre vor Gjerning paa en mere
hellig Maade, og som Herrens Tjenere, der önske at være anerkjendte i
alle Henseender, ikke skjule nogen af vore egne Fejl, ejheller dække
nogen Mangel hos Andre ; ejheller give Forargelse, hvorved vi kunde före
Skam over vor hellige Faders store Sag.
Det er Gud velbehageligt at se Menneskene bruge de Velsignelser,
han skjænker dem, og ikke misbruge dem. Desaarsag, hvis de Hellige
forblive i den Tro, ved hvilken de ere blevne kaldte, skal Jorden give sin
Gröde og Himmelens Velsignelser skulle fölge dem, og Herren vil give
dem et rent Sprog igjen, og Guds Herlighed vil atter være iblandt de
Retfærdige paa Jorden. Alting er for Mennesket, ikke Mennesket for
«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
