Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOSEPII SMITHS LEVNETSLØB.
139
gende Dag begav sig til Forhörsstedet, at medtage et Kompagni Brödre,
som medens Forhoret stod paa, skulde opholde sig ved County Grændsen
og der holde sig parate til efter et Öjebliks Varsel at komme dem til
Undsætning, i Tilfælde der skulde opstaa Uroligheder under Forhoret.
Dette var meget nödvendigt, da Ophidselsen var meget stor, og mange
Trudsler vare blevne udslyngede imod Joseph. Under Forhoret, som
derpaa tog sin Begyndelse, var William P. Peniston Anklageren og
Adam Black hans eneste Vidne. Ved denne Lejlighed viste Black som
sædvanlig sin sande Karakter. Han svor i det Uendelige og aflagde Ed
paa Ting, som han ikke kunde bevise og som neppe vare blevne fremforte
for nogen anden Ret i Verden. Der var fire Vidner paa Forsvarssiden,
men hvad Vægt kunde fire sanddrue Sidste-Dages Helliges Vidnesbyrd
have for en Ret i Missouri i de Dage imod een slet og ugudelig Mauds
Vidnesbyrd? King forpligtede Joseph og Lyman Wight til at give
Retten en Sikkerhedsborgen for 500 Dollars, skjöndt der var intet Bevis,
der berettigede til Anklage imod dem ; men da de antoge, at han giorde
det for at berolige Pöbelens Fölelser, gave de uden Modsigelse den
forlangte Borgen med tilstrækkelig Sikkerhed, og vendte derpaa tilbage til
Far West, Dommeren erkjendte sidenefter i Broder George W.
Robinsons Nærværelse, at der ikke fandtes noget Bevis imod dem, for hvilket
de behövede at stille nogen Borgen, men det var Pöbelen, ikke
Retfærdigheden, der skulde tilfredsstilles!
Med Hensyn til de Gjenvordigheder, som han og de Hellige i de
Dage maatte gjennem gaa, siger Joseph:
" De (Pöbelen) bestræbe sig bestandig for at ophidse os og om muligt
opægge os til Vrede ved at true os Gang efter Gang; men vi frygte dem
ikke, thi Herren, den evige Fader, er vor Gud, og Jesus, Midleren, er vor
Frelser, og i clen store Jeg er ere vi stærke og til ham sætte vi vor Lid. Vi
ere Gang efter Gang blevne drevne uden Aarsag, og slaaede atter og atter
uden Anledning fra vor Side, indtil vi have bevist Verden med det Gode,
at vi ikke have Ondt isinde imod noget Menneske eller Parti; at vi ikke
have fornærmet noget Menneske, og at vi ere fredelige mod Alle, passende
vore egne Sager og dem alene. Vi have taalt, at vore Rettigheder og
Friheder ere blevne os berövede; vi have ikke hævnet os over disse
Forurettelser ; vi have appelleret til Övrigheder, Sheriffer, Dommere,
Regjeringen og Præsidenten over de Forenede Stater—Alt forgiæves, og dog have
vi roligt fundet os i alt dette. Vi have ikke gaaet irette med den store
Gud; vi knurrede ikke, men forlode Alt i Fred og trak os tilbage til det
Indre af Landet, til den store vilde Prærie, til de nögne, golde Sletter og
begyndte der paany. Vi fik de öde Steder til at blomstre som Rosen, og
dog vil den djævelske Skare nu ikke unde os Ro."
Dette er et tydeligt og kraftigt Vidnesbyrd angaaende de
Forurettelser, som bleve tilföjede de Sidste-Dages Hellige af deres Fjender. En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
