Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOSEPII SMITHS LEVNETSLØB.
139
anderledes. Saaledes siger General Parks i sin Skrivelse til Guvernören
fra Davies County den 25de Septbr., at "bvad end Mormonernes Hensigt
har været, för vi korn hertil, have de siden vor Ankomst ikke viist nogen
Tilböjelighed til at imodstaa Lovene, eller tilkjendegivet noget
fjendtligt Sindelag. Der har hersket saamegen Fordom og Overdrivelse
betræffende denne Sag, at jeg fandt Tingene aldeles forskjellige fra, hvad
jeg havde ventet. Da vi ankom hertil, fandt vi en stor Skare Mænd fra
de tilstödende Countier, bevæbnede og paa aaben Mark, i den Hensigt,
efter hvad jeg erfarede, at hjælpe Folket i dette County mod
Mormonerne, uden at være opfordrede dertil af de retmæssige Autlioriteter.
Eftersk.—Siden jeg skrev Ovenstaaende, har jeg modtaget
Underretning om, at hvis Komiteen ikke kan enes, er det Mændene fra Davies
Counties Beslutning at drive Mormonerne ud med Krudt og Kugler."
General Atehison, som omtrent samtidig tilskrev Guvernör Boggs,
sagde, at "Sagerne staa ikke saa galt i det County, som Rygtet fremstiller,
og i Sandhed ieg har, stöttet paa edelige Vidnesbyrd, ingen Tvivl om, at
Deres Excellence er bleven fort bag Lyset af rænkefulde eller halv for.
rykte Menneskers overdrevne Beretninger. Jeg har bragt i Erfaring, at
der er ingen Grund til Frygt, hvad Mormonerne angaar."
De frygteligste Historier fortaltes om de Hellige. De vare et
forfærdeligt Folk ifölge deres Fjenders LTdsagn; saa ofte vare disse Lögne
blevne gjentagne af Pöbelen, at de tilsidst selv begyndte at tro paa dem;
men istedetfor at Pöbelen i Virkeligheden havde nogen Aarsag til Frygt,
var netop det Modsatte Tilfældet. De Hellige vare faa i Antal og
næsten forsvarslöse, medens deres Fjender vare talrige og vel bevæbnede,
og hvad værre var, uden mindste Barmhjertighed.
En ganske morsom lille Historie, der vil tjene som Illustration til
den Frygt, som Missourianerne i de Dage nærede for de Hellige, fortælles
om en ung Officer, der tjente som Adjutant hos General Doniphan. Paa
et Besög til Far West tog Generalen sin Adjutant med sig og opslog sin
Bopæl hos Profeten. Da de om Aftenen trak sig tilbage for at begive
sig tilsengs, bleve de anviste et Værelse med to Senge, hvoraf Generalen
benyttede den ene og hans Adjutant den anden. Men efterat Lyset var
bleven slukket, syntes paa engang alle de Rædselshistorier, den unge
Adjutant havde hort fortælle om "Mormonerne," pludselig at dukke op i
hans let bevægelige Fantasi, og han blev saa forskrækket, at han var
glad ved at slippe ud af sin Seng og liste sig hen i Generalens!
Officerer have i Almindelighed Ord for gjerne at ville anses for modige,
men i dette Tilfælde syntes den unge Officers Frygt at sejre over hans
militære Stolthed.
I Slutningen af September Maaned blev ovennævnte Armee oplöst,
og Alt, hvad den havde udrettet var. at den adspredte Pöbelen til andre
Egne, fer der paany at gjentage sine Voldsgjerninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
