- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetslöb /
160

(1879) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

162

JOSEPH SMITHS LEVNETSLÖB. \

viist nogen Sympathi af denne Mand, bleve de Hellige derimod
underrettede om, at "Kampen var mellem Mormonerne og Pöbelen" og at "de
selv maatte uclkjæmpe den."

Imidlertid ankom General Parks med en Afdeling Tropper i
Nabolaget, og lejrede sig omtrent 5 Mile fra De Witt. Disse Tropper vare
atter blevne indkaldte paa Grund af de stedfundne Uroligheder, men da
baade han og hans Mænd vare fjendtligsindede imod de Hellige, blev
Intet gjort for at adsprede Pöbelen. Han undskyldte sig med, at
Kaptejn Bogarts Mænd vare oprorske og pöbelsindede, og kunde derfor Intet
gjöre med sine Tropper. Denne Bogart var Kaptejn over et Kompagni
af Militsen under Parks og var ellers Methodistpræst af Fag. Han var
en bitter Fjende af de Hellige og en Pöbelophidser af værste Slags. I
et Brev, som General Parks derpaa afsendte til General Atchison,
sagde han: "Intet synes at være saameget efterspurgt her som
Mormonskalpe (efter Carrolls Indbyggeres Tale at dömme); hidindtil har der
været knapt om dem." Og tilföjede videre: " Saavidt jeg kan forstaa,
have de (de Hellige) endnu gaaet forsvarsvis tilværks. Det er min
bestemte Mening, at Mormonerne ingen Ro ville faa, för de drage bort."

Omtrent paa denne Tid havde Pöbelen sendt Bud til Jackson
County og faaet en Kanon, Krudt og Kugler, og bevæbnede Hobe kom
dem tilhjælp fra Ray, Salina, Howard, Livingston, Clinton, Clay og
Platte Countier, og en Mand ved Navn Jackson fra Howard County blev
valgt til deres Anförer. De Hellige vare under Dödsstraf forbudte at
forlade Byen, og bleve skudte paa, naar de forsögte at gaa ud for at
skaffe sig Fodemidler, hvorpaa de vare aldeles blottede. Saasnart som
Kvæg, Heste eller andre Ejendele kom, hvor Pöbelen kunde faa fat paa
dem, bleve de tagne som Bytte. Paa Grund af denne Lovlöshed maatte
de fleste sf Brödrene bo i Vogne eller Telte og indrette sig paa bedste
Maade.

Der var nu ikke nogetsomhelst Haab om, at de Hellige kunde
imod-staa Pöbelen, der stadig voxede. Deres Proviant var som sagt aldeles
sluppen op, og Brödrene vare udmattede af den idelige Staaen paa Vagt
for at iagttage alle Fjendens Bevægelser. Nogle af Brödrene döde af
Mangel paa Livets förste Förnödenheder, og for "förste Gang i mit Liv,"
skriver Joseph, "havde jeg den Smerte at se nogle af mine
Medmennesker falde som Offer for Forfölgelsens Aand, der dengang herskede, og
som sidenefter har hersket i saa stor en Grad i Övre-Missouri, og det
endog Mænd, som vare dydige og mod hvem ingen retfærdige
Beskyldninger kunde fremfores, men som formedelst deres Kjærlighed til Gud,
deres Hengivenhed for hans Sag og deres Beslutning at ville bevare sin
Tro maatte nedstige i en tidlig Grav."

Imidlertid tilskyndede Henry Root og David Thomas, hvilke Mænds
Raad Anlæggelsen af De Witt fornemmelig skyldtes, de Hellige til at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:28:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jasmithlev/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free