- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetslöb /
223

(1879) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JOSEPII SMITHS LEVNETSLØB.

139

ikke sörge som dem, "der intet Haab have;" den Tid nærmer sig hurtig, da
vi atter skulle skue dem, uden at forstyrres af de Ugudelige. Ja de, som
ere hensovede i Kristo, skal han bringe med sig, naar hau kommer i sin
Herlighed for at beundres af dem, som tro, men for at bringe Hævn over
sine Fjender og dem, som ikke ere hans Evangelium lydige.

Paa den Dag skal Enkernes og de Faderlöses Hjerter tröstes, og
hver Taare paa deres Kiuder aftörres, Prövelserne, de have
gjennemgaaet, skulle virke til deres Gavn og berede dem til at leve sammen med.
disse, der ere udkomne af den store Trængsel, og som have tvættet deres
Klæder’ hvide i Lammets Blod.

Forundres derfor ikke, om I forfölges, men ihukom Frelserens Ord
"Tjeneren er ikke bedre end sin Herre; have de forfulgt mig, ville de
forfölge Eder." Alle de Lidelser, de Hellige maa gjenuemgaa, er
kun Opfyldelsen af Profeternes Ord, som ere udtalte siden Verdens
Skabelse.

Vi gjöre derfor vel i at lægge Mærke til Tidernes Tegn, at ikke
Herrens Dag skal "komme som en Tyv om Natten. Forfölgelse, Fængsel,
Lidelse og Död maa vi vente, ifölge Skriftens Vidnesbyrd, der
underretter os om, at deres Blod, hvis Sjæle vare under Alteret, kunde ikke blive
hævnet paa dem, der bo paa Jorden, för deres Medbrödre vare ihjelslagne
ligesom de.

Dersom disse Rædselsscener havde fundet Sted blandt Barbarer,
under en Despots Scepter eller i en Nation, hvor en vis Religion var
vedtagen som Statsreligion, og alle andre Troesbekjendelser vare banlyste,
da kunde der være Skin af Undskyldning. Men hvem kan fatte, at der
i et Land, som roser sig af at være Frihedens og Lighedens Vugge, og
hvor Rösten af Sejrherrerne, som fordrev vore Fjender, neppe er hendöd,
hvor vi hyppig havde færdet blandt dem, hvis Arme vare blevne hærdede
i Forsvar af deres Fædreland og Frihed, hvis herlige Institutioner ere et
uudtömmeligt Thema for Filosofer og Digtere, og som have vakt hele
den civiliserede Verdens Beundring—hvem kan fatte, hvorledes den
heftigste Forfölgelse under disse lovende Omstændigheder kunde blive
paa-begyndt og den rædsomste Tragedie blive opfort af en af disse frie
Staters Indbyggere? Hvo kan fatte, hvorledes denne store Republiks
Sönner kunde före Dödsstödet mod de Institutioner, for hvilke vore Fædre
havde fægtet saa mangt et Slag, og for hvilke saamangen en ædel Patriot
havde udgydt sit Blod? og hvorledes der, midt under den almindelige
Jubel for vor nationale Frihed, kunde lyde Graad, Jammer og Veraab?
Ja! netop i dette Land samlede der sig en Pöbel, som—ringeagtende de
fortrinlige Love, som saameget Blod blev udgydt for, og död for al
menneskelig Fölelse og den Kjærlighed, som besjælede Frihedskjæmperne—
overfaldt de Hellige, fordi deres religiöse Anskuelser afveg fra Andrea, og
ikke blot ödelagde deres Hjem, fordrev dem og berövede dem deres Gods,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:28:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jasmithlev/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free