- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetslöb /
231

(1879) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB. 249

139

blevne kaldte til Apostelembedet, samt Theodore Turley, en af de Halv.
fjerds, hvorefter Joseph holdt fölgende Tale:

"Lad Naade altid gjöre sig gjældende hos Eder, og vær villig til at
tilgive Eders Medskabninger, saasnart I se Tegn paa Omvendelse hos
Vedkommende; skulde vi endog tilgive vor Broder, forend han
omvender sig eller beder os om Overbærenhed med sig, vil vor himmelske
Fader være ligesaa naadig mod os.

De tolv Apostler, saavelsom alle de Hellige, bör være rede til at
bekjende alle deres Svagheder og Fejl og ikke holde den mindste af dem
skjult; de Tolv bör være ydmyge, ikke hovmodige eller stolte, og ejheller
bör den Ene söge at overgaa den Anden, men altid handle saaledes, at
det kan tjene dem Alle til Gavn; de bör bede for hinanden, ære deres
Broder og ikke bagtale ham eller tale ilde om hans Navn. Hvorfor vil
Mennesket ikke lære Visdom i d-jnne sidste Tid, i hvilken vi have
saamange Vidnesbyrd og Exempler til vor Vejledning, hellere end at lære
ved en bedrovelig Erfaring? Skulde de to Brödre, som nu ere
ordinerede til at være Apostler istedetfor de to, som ere faldne, begynde at ophöje
sig, indtil de styrte sig i Fordærvelsens Gab og derpaa vade gjennem
Mörke og Elendighed, lig Judas, og lade Satan have Magt over dem, lig
nogle af de Tolvs Kvorum allerede have gjort, eller ville de lære at
bruge Visdom og vandre fremad i Ydmyghed? Jeg haaber og beder til
Gud, at de maatte lære Visdom og holde sig ydmyge for Gud, vor evige
Fader.

Naar de Tolv eller andre Vidner fremstaa for Forsamlinger, det være
sig paa et hvilketsomhelst Sted paa Jorden, og de prædike ved Guds Aands
Krålt, og naar Folket forundrer sig derover og siger: "Den Mand har
talt længe og mægtigt," lad da den Mand eller de Mænd være forsigtige
i ikke at at tilskrive sig selv Æren derfor, men lad dem erindre, at de
skulde holde sig ydmyge og give Gud og Lammet Æren ; thi det er ved
det hellige Præstedommes Krålt og ved Aandens Indskydelse, de tale. Er
Mennesket vel Andet end Stöv ? Eller fra hvem faar han sin Kraft og
sine Velsignelser uden fra Gud ?

Derfor, I tolv Apostler, lægger nöje Mærke til, hvad jeg sagde, og
bruger Visdom lor Kristi og Eders egen Sjæls Frelses Skyld. I ere ikke
udsendte lor at blive belærte, men for at give Lærdom. Værer ydmygcj
sagtmodige og trofaste, thi denne er en Advarsels Tid og ikke en Tid til
megen unyttig Tale. Værer ærlige og oprigtige, og værer ikke
Ojentjena-re, men værer aabne og frimodige i al Eders Vandel.

O, I Tolv og alle Hellige, forraader aldrig Himmelen, selv om
Eders Prövelser, Fristelser, Sorger og Bekymiinger skulde blive saa
store, at det synes Eder umuligt at udholde dem ; forraader aldrig Jesus
Kristus, ejheller Eders Brödre; fremsætter ikke Aabenbaringens i et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:28:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jasmithlev/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free