- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetslöb /
240

(1879) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

240

JOSEPH SMITHS LEVNETSLÖB. \

fandt vi den Bro, som förte over en stor og rivende Flod aldeles ödelagt^
af hvilken Aarsag det tog os nogle Timer at sætte over Floden i en lille
Kano og maatte desuden efterlade vor Vogn, vore Sengklæder,
Gangklæder og en Kuffert med flere Sager i, som ogsaa vore Böger, Papirer
osv., hvilket vi dog Altsammen erholdt efter to Dages Forlob. Efterat
vi havde sat over Floden, over hvilken Vagten red deres Heste, rejste vi
videre til Columbia, hvilken Tur Fangerne gjorde tilfods, lænkede to og;
to sammen om Haandledene. Efterat have gaaet to eller tre Mile, lejede
Hr. Brown en Vogn, hvormed vi kjörte direkte til Columbia. Til dette
Sted ankom vi ved Solnedgang Söndag Aften; da Vognen kjörte
gjeic-nem Gaderne, ledsaget af de bevæbnede Vogtere, forsamlede der sig
i Hundredevis af Tilskuere, som droge gjennem Gaderne, medens andre
aabnede Döre og Vinduer, nysgjerrige efter at se disse fremmede
Væsener, kaldet "Mormoner."

Efter vor Ankomst bleve vi öjeblikkelig förte til Fængselet, uden
först at begive os til et Gjæstgiveri for at faa nogle Forfriskninger,
endskjøndt vi havde rejst en lang og varm Sommerdag uden at faa Noget at
spise. Da vi vare befriede for vore Lænker, bleve vi strax förte fra
Vognen til Fængselet; i det næste Öjeblik aabnedes en stor Falddör og vi
maatte gaa ned i et afskyeligt Fangehul, der var fuldt af Spindelvæve og;
Smuds saavel i Loftet og paa Gulvet som omkring paa Væggene; dette
Sted var vist ikke bleven benyttet eller rengjort i to Aar ; der var
hverken Senge, Stole, Vand, Föde ejheller Venner eller noget Menneske, hvem.
man kunde bede om en Drik koldt Vand ; thi Brown og alle de Andre vare
gaaede til et Sted, hvor de kunde blive forfriskede. Da vi vare henviste
til dette usle Opholdssted,’vare vi nær ved at besvime af Hunger, Törst og
Træthed.

Vi gik op og ned af Gulvet i nogen Tid, hvorpaa vi sank haablos
om og önskede at dö; thi ligesom Elias i gamle Dage, da Herren
spurgte ham : "Hvad har Du her at gjöre?" kunde vi svare med Profeten r
"De have nedbrudt dine Altere og slaget dine Profeter ihjel med
Sværdet; og vi ere alene overblevne, og de söge efter vort Liv, for at tage det
fra os; lader os derfor dö."

Da vi havde været nogen Tid i Fængselet, bragte vor nye
Fangevogter noget Mad ned til os, men ved denne Tid var jeg for afkræftet til
at kunne spise Noget; jeg smagte kun paa det, der var bleven os bragt;
derefter aabnedes Falddören og nogle Stole bleve os bragte ind; den nye
Dommer Hr. Martin og hans Medhjælper Hr. Hamilton talte dernæst
meget venligt til os, saa at vort Sind igjen blev oplivet. Om Nattea
havde vi det koldt og ubehageligt, eftersom der kun var faa Sengklæder.
Næste Morgen bleve vi befalede at komme ud af Fængselet; noget senere
paa Dagen flk vi Lov at bo en Etage höjere oppe i et bedre Værelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:28:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jasmithlev/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free