Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
JOSEPH SMITHS LEVNETSLÖB. \
Joseph Smith, " Mormon -Profeten," som de kaldte ham, hörte man ikke
mere Noget til deres Ros, Taknemmelighed eller Belönning.
Den 28de November ankom de begge til Washington og begave sig
den fölgende Dag til Præsident Van Burens Bolig, det saakaldte Hvide
Hus, og bleve strax förte til en af de överste Etager, hvor de mödte
Præsidenten og bleve förte til hans Modtagelsesværelse. Her overrakte de
ham deres Anbefalingsskrivelser, og saasnart han havde læst en af dem,
saa han paa dem med et skummelt Blik og sagde: "Hvad kan jeg gjöre?
Jeg kan Intet gjöre for Eder. Dersom jeg gjorde Noget, vilde jeg komme
i Konflikt med hele Staten Missouri." De lode sig dog ikke afskrække
heraf, men fordrede en Undersögelse og lode ham paa samme Tid vide,
at de önskede at nyde deres konstitutionelle Rettigheder som andre
Borgere. Han lovede da at overveje, hvad han havde sagt, og bemærkede,
at han fölte Medlidenhed med dem paa Grund af deres Lidelser. Derpaa
spurgte han dem, hvori de Helliges Religion adskilte sig fra alle andre
Religioner. Joseph forklarede ham Forskjellen, og bar et kraftigt
Vidnesbyrd om dens Sandhed.
Van Buren gjorde ikke noget gunstigt Indtryk paa Joseph. Han
beskrev ham som " en lille Mand med rodlig Ansigtsfarve, blondt Haar
og almindelige Ansigtstræk. Han har et skummelt Aasyn og et fyldigt,
men uproportioneret Legeme, og for endelig at komme lige til Sagen, han
er saa fuld af Fordomme, (thi han bedömte vor Sag, forend han flk
undersögt den), at det ikke var os muligt at bibringe ham Sandhed."
Efter deres Sammenkomst med Præsident Van Buren, besögte de
Kongressens Medlemmer fra Illinois og overrakte dem deres
Anbefalings-breve etc. Disse vare i Almindelighed tilböjelige til at begunstige Joseph
og de Helliges Sag, hvilket havde sine gode Grunde. De Hellige, der vare
flyttede til Illinois, vare nemlig talrige, og de Mænd eller det Parti, til
hvis Gu;’st deres Stemmer ved et Valg kastedes, vare vis paa at gaa af
med Sejren, eftersom de to store politiske Partier i Staten Illinois paa
den Tid vare omtrent lige stærke. De nævnte Kongresmedlemmer
vidste dette, og som Politikere laa det i deres Interesse at gjöre, hvad de
kunde, for de Hellige. De mödte derfor sammen, og vedtoge efter nöje
at have dröftet Sagen, at udfærdige en Memorial og Petition, som ved
Dommer Young, Senator fra Illinois, skulde forelægges Senatet. Man
forventede derpaa, at Sagen med alle tilhörende Dokumenter vilde blive
henvist til den rette Komite og blive trykt; men trods alle deres
Anstræn-gelser og de tilvejebragte edelige Vidnesbyrd og Dokumenter, havde det
dog ingen Virkning paa Kongressen. Hverken Præsidenten, Senatet eller
Repræsentanternes Hus vilde gjöre Noget for at kalde Staten Missouri
til Regnskab for de barbariske Handlinger, som Indvaanerne af denne
Ståt havde begaaet imod frie og uskyldige amerikanske Borgere. Kirken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
