Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
JOSEPH SMITHS LEVNETSLÖB. \
keligt ankom til Illinois, men med nedbrudt Helbred, og siden den Tid
har han arbejdet under store Sorger og Bekymringer, medens Sygdom
langsomt, men sikkert, har undergravet hans Sundhed.
Naarsomhelst han havde en kort Frist for sine legemlige Smerter,
fandt han sin Glæde i at varetage sine patriarkalske Pligter, og han var
ofte oprömt, naar han udförte dem; imidlertid har det hyppig været
Tilfældet, at.hans Forretninger have oversteget hans Kræfter, men hans
Iver for Sandhedens Sag var saa stor, at han med Glæde anstrængte sig
til det Yderste i sin Guds Tjeneste.
I den senere Tid har han været fængslet til Sygelejet, og hans
döde-lige Bortgang var nær forhaanden. Forrige Lördag Aften sprang et
Blodkar i ham, og han opkastede meget Blod. Hans Familie kaldtes
hen til hans Seng, da det nu var tydeligt han ikke havde lang
Tid tilbage.
Afvigte Onsdag kaldte han sine Börn og Börnebörn omkring sig, og
ligesom de fordums Patriarker gav han dem sin sidste Velsignelse.
Endskjöndt hans Kraft havde forladt ham, og lian flere Gange maatte
afbryde for at hvile, vare dog hans Sjælsevner frie, han havde sin fulde
Samling og var rolig ligesom de milde Zefyrer. Guds Kjærlighed var i
hans Hjerte, Herrens Fred hvilede over ham, og hans Sjæl var fuld af
Medlidenhed og Velsignelser.
Alle de Omstændigheder, som staa i Forbindelse med hans Död,
vare af den Beskaffenhed, at de maatte lede Sindet tilbage til den Tid,
da Abraham, Isak og Jakob böde Farvel til det Jordiske og gik ind ti^
den evige Hvile.
Hans Död var ligesom deres söd, og det var visselig et stort
Privilegium at være Vidne til en saadan Scene, og jeg mindedes fölgende
Udtryk af ^Digteren:
"Det Sted, hvor den Gode sin Skjæbne gaar imöde,
£ I For Dyd og for Retfærd tilfulde vil böde."’
Han havde ikke Noget at bebrejde sig med Hensyn til sit
tilbagelagte Liv—ingen bange Anelser med Hensyn til den Skjæbne, han gik
imöde; Evighedens Virkelighed bröd frem for ham, og Tidens Skygger
dalede, men der var ikke noget Skrækkeligt til at forurolige ham eller til
at forstyrre hans Sindsro. Nej, Evangeliet, "som bringer Liv og
Uforkrænkelighed for Lyset," triumferede.herligt i hans sidste Time; de
Sandheder, som saalænge havde været forkyndte og nærede af vor begrædte
Ven, bleve trofast bevarede indtil hans sidste Öjeblikke, hvilket ikke
alene er en Trost for hans nærmeste Paarörende, men for hele Kirken i
Almindelighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
