- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetslöb /
300

(1879) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

300

JOSEPH SMITHS LEVNETSLÖB. \

blive tagne fra os—i Særdeleshed de, som synes at være mest forstandige og
tiltrækkende; og den vigtigste Grund, som fremstiller sig for mit Sind, er
den, at Verden er meget ugudelig; der er et Ordsprog, som siger, at
"Menneskene blive svagere og visere," og hvis dette er Tilfældet, bliver
Verden mere ugudelig og fordærvet. I tidligere Dage havde en
retfærdig Mand, en Guds Mand, en Mand med Kundskab, bedre Lejlighed til
at gjöre Godt, til at blive troet og antaget, end den Dag idag, thi i disse
Dage möder en saadan Mand megen Modstand og Forfölgelse hos de fleste
af Jordens Indbyggere og han maa gjennemgaa megen Sorg her. Herren
borttager Mange, selv i den spæde Alder, for at de kunne blive fri for
Menneskets Misundelse og den nærværende Verdens Sorger og Kvaler;
de ere for rene og elskværdige til at leve paa Jorden. Derfor have vi,
om vi ret overtænke dette, Akrsag til at glæde os over, at de ere befriede
fra Elendighed og at vi snart skulle samles med dem igjen, istedetfor at
sörge over dem.

Hvad Anledning er der til Vantro, naar vi næsten daglig maa
skilles fra vore Venner? Aldeles ingen. Den Vantro vil gribe efter ethvert
Halmstraa for Redning, indtil Döden stirrer ham i Öjnene, da viger hans
Vantro for det evige Livs Virkelighed, der med hele sin Kraft hviler
paa ham; og da, naar enhver jordisk Hjælp og Stötte slaar ham fejl,föler
han tydelig de evige Sandheder af Sjælens Udödelighed. Vi burde tage
mod Advarsel og ikke opsætte vor Omvendelse til vi ligge paa Dödslejet,
thi ligesom dette Barn er borttagen ved Döden, saaledes kunne ogsaa
baade Ynglinge og Mænd i den kraftigste Alder saavelsom smaa Börn
pludselig blive kaldte ind i Evigheden. Lad aa dette være os en
Advarsel, aldrig at opsætte vor Omvendelse eller vente dermed til vi ligge paa
Dödslejet, thi det er Guds Villie, at Mennesket skal omvende sig og tjene
ham, medens det nyder Helbred, med sin Sjæls hele Styrke, for at
erhverve sig hans Velsignelse, og ikke vente til Dödsöjeblikket.

Den Lærdom, at hvis Börn ikke blive döbte eller bestænkede, ville
de gaa til Helvede, er en usand Lærdom, som ikke er stadfæstet i den
Hellige Skrift, og heller ikke er overensstemmende med Guds
Karakter. Alle Börn ere blevue forloste ved Jesu Kristi Blod, og i det Öjeblik,
de forlade denne Verden, blive de förte hen i Abrahams Skjöd. Den
eneste Forskjel, der er mellem den Gamles og den Unges Död, er denne,
at den Ene lever længere i Himmelen i evig Lys og Herlighed end den
Anden, og bliver lidt snarere befriet fra denne elendige, ugudelige
Verden. Desuagtet kunne vi for et Öjeblik tilsidesætte al den Herlighed
og sörge over Tabet; men vi sörge ikke som dem, der ere uden Haab."

Men Hensyn til Evangeliets förste Principer hedder det i samme
Tale: "Daab er et Tegn for Gud, Engle og Himmelen, at vi gjöre Guds
Villie, og der er ingen anden Maade under Himmelen, hvorved Menne-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:28:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jasmithlev/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free