Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOSEPH SMITHS LEVNETS LÖ B.
317
ber, men "efter deres Gjerninger gjorte i Kjödet, hvadenten de ere onde
eller gode," enten de saa ere gjorte i England, Amerika, Spanien, Tyrkiet
eller Indien. Han vil ikke dömme dem efter det Lys, de ikke have, men
efter det Lys, de have; de, som have levet uden Lov, ville vorde dömte
uden Lov, og de, som have havt en Lov, ville vorde dömte efter den
samme Lov. Vi have ingen Aarsag til at betvivle den store Jehovas
Visdom og Dömmekraft; han vil tildele alle Nationer Dom eller
Barmhjertighed, eftersom de fortjene, og hau vil tage Hensyn til, hvad
Lejlighed de have havt til at erhverve sig sand Kundskab til Lovene,
hvorefter de regjeres, og til sine egne uransagelige Hensigter med
Menneskeslægten ; og naar Guds Planer engang skulle aabenbares og Fremtidens
Slör borttages, ville vi alle komme til at erkjende, at al Jordens Dommer
har handlet ret.
De kristne Nationers Tilstand efter Döden er et Emne, som har sat
Filosofernes og de Gejstliges forenede Visdom og Klögt i Aktivitet, og det
er bleven en almindelig antagen Mening, at Menneskets Skjæbne
uigjen-kaldelig afgjöres ved Döden, og at det da bliver gjort enten evig lykkeligt
eller evig ulykkeligt; at dersom et Menneske dör uden Kundskab om
Gud, bliver det evig fordömt, uden nogen Formildelse i dets Straf,
Lindring i Pinen eller endog det mindste Haab om Befrielse i Evighedernes
Löb.
Hvor orthodox dette Princip end er, ville vi dog finde, at det staar i
Strid med den Hellige Skrifts Vidnesbyrd; thi vor Frelser siger: "Al
Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene ; men Bespottelse imod den
Hellig-Aand skal ikke forlades Menneskene, hverken i denne Verden,
ejheller i den tilkommende" (Matth. 12, 31, 32.), hvilket klarligen
antyder, at der gives Synder, som kunne tilgives i den tilkommende Verden,
ihvorvel Bespottelse imod den Hellig-Aand ikke kan tilgives. Peter
siger, idet han taler om Frelseren, at " han gik hen og prædikede for
Aanderne, som vare i Forvaring, som fordum vare gjenstridige, der Guds
Langmodighed ventede i Noæ Dage." (1 Petr. 3, 19, 20.)
Her have vi altsaa et Vidnesbyrd om, at Frelseren prædikede for
Aanderne i Fængselet—for Aander, der havde været fængslede lige siden
Noæ Dage. Og hvad prædikede han for dem ? At de fremdeles skulde
blive der? Ingenlunde. Lad hans egne Ord afgjöre Spørgsmaalet.
"Han haver sendt mig til at kundgjöre Evangelium for de Fattige, at
helbrede dem, som have et sönderknust Hjerte, at forkynde de Fangne,
at de skulle löslades og at de Blinde skulde faa Syn, og at sætte de
Plagede i Frihed." (Luke 4,18.) Esaias siger: "For at udforede
Bundne af Fængsel, dem, som sidde i Mörke, af Fængsels Hus." (42, 7.) Det
er indlysende heraf, at han ikke blot gik hen for at prædike for dem,
men for at udfrie dem af Fængselet. Idet Esaias taler om de
Straffedomme, der skulle ramme Jordens Befolkning, siger han : " Landet skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
