- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetslöb /
319

(1879) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JOSEPH SMITHS LEVNETS LÖ B.

319

hul at gjöre færdig paa en Frakke, hvormed der er Hastværk, og
Skomageren skal have en Stövle flikket—Ingen af dem kommer tidsnok!
Manden dör og gaar til Helvede. Den ene af dem bliver modtaget i
Abrahams Skjöd, kommer i Guds Nærværelse og nyder evig og uforstyrret
Lyksalighed, medens den anden, der var ligesaa god som den förste,
hjemfalder til evig Fordömmelse, uophörlig Pine og haablös Fortvivlelse,
blot fordi en Mand havde en Stövle at reparere, et Knaphul at sy eller
en Hank at lodde.

Jehovas Planer ere ikke saa uretfærdige, den Hellige Skrifts
Udtalelser ere ikke saa sværmeriske, og ejheller er Saliggjörelsens Plan saa
uforenelig med sund Fornuft. En saaden Handlemaade vilde optænde
Guds Vrede, Englene vilde skjule sit Aasyn af Skam derover, og ethvert
dydigt og fornuftigt Menneske vilde gyse tilbage derved.

Dersom de menneskelige Love tildele Enhver efter Fortjeneste, og
straffer alle Delinkventer efter deres Forbrydelses Störrelse, vil Gud
vis-seligen ikke være grusommere end Mennesket; thi han er en viis
Lovgiver, og hans Love ere mere upartiske, hans Forordninger retfærdigere
og hans Kjendelse fuldkomnere end Menneskets; og ligesom Mennesket
dommer sit Medmenneske ved Lov, og straffer det efter den samme Lov,
saaledes dömmer Himmelens Gud " efter Gjerningerne gjorte i
Kjö-det."

At sige, at Hedningerne skulle blive fordömte, fordi de ikke tro
Evangeliet, vilde være taabeligt, og at sige, at Jöderne skulle
fordommes, fordi de ikke tro paa Jesus, vilde være ligesaa urimeligt; thi
"hvorledes skulle de tro paa den, om hvem de ikke have hort ? men hvorledes
skulle de höre, uden der er Nogen, som prædiker? men hvorledes skal
Nogen prædike, dersom de ikke blive udsendte?" (Rom. 10, 14. 15.)
Fölgelig ere hverken Jöderne eller Hedniugerne strafskyldige, fordi de
forkaste Sektismens modstridende Meninger, ejheller forJi de forkaste
hvilketsomhelst andet Vidnesbyrd, uden det, der er sendt af Gud; thi
ligesaa lidt som Nogen kan prædike, uden at være udsendt, ligesaa lidt
kan Höreren tro, uden han hörer Nogen, som er sendt, og kau ikke blive
fordömt for det, hau ikke har hort; og da han saaledes er uden Lov, vil
han vorde döint uden Lov.

Naar vi tale om Velsignelserne, der henhöre til Evangeliet, og om
Fölgerne af Ulydighed mod sammes Forskrifter, bliver det Spörgsmaal
ofte rettet til os: "Hvorledes gaar det saa vore Forfædre? Ville de alle
blive fordömte for ikke at have adlydt Evangeliet, naar de aldrig have
hort det? Aldeles ikke; men de ville kave det samme Privilegium, som
vi ker nyde, formedelst det evige Præstedömme, kvilket ikke blot
administrerer paa Jorden, men ogsaa i Himmelen og alle den store Jehovas
Husholdninger. Af denne Grund ville de Personer, som Esaias om-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:28:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jasmithlev/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free