Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOSEPH SMITHS LEVNETS LÖ B.
333
Öjne se Herren gjenbringe Zion. Maa dette være hans naadige Villie.
Amen.
Det er et velbekjendt Faktum i hele Juda og Israel, at "Zions Datter
mistede al sin Prydelse" for henved hundrede Aar siden, da de tydske
Jö-der i denne hellige Stad med Magt bleve berövede deres Hjem og Ejen.
dom. Frygteligt og tungt var det Aag, som dette Lands Despoter
paa-lagde dem. Tyranui og grusom Misbrug af Magten traadte dem i Stövet
og tvang dem til at forlade deres Boliger og alle deres Ejendomme og at
söge Frelse ved Flugten. Saaledes stod den hellige Stad, som de havde
arvet fra deres Forfædre, öde og forladt, indtil den blev indtaget og besat
af de Fremmede. De hellige Bygninger, som fandtes i den, nemlig Sy.
nagogen og Midrash, bleve nedrevne, vort Land aldeles ödelagt og vort
retmæssige Gods tilintetgjort lige for vore Ojne. Da kimde vor Sjæl
ikke tröstes; thi hvordan kunde vi udholde at være Vidne til den Hjenr
sögelse, som ramte vort Folk!
Men ligesom Lyset glimter frem af en Gnist, saaledes tog vore
Brödre Mod til sig og vendte tilbage for atter at nedsætte sig og tage
Fodfæste paa det hellige Bjerg; men vi kunde ingen Hvile faa for vor
trætte Fod, intet Sted finde, som kuude indvies til Bön og Andagt. Vore
smertende Öjne saa, hvorledes alle Tungemaal og Folk, selv fra Havets
fjerneste Öer, havde opfort Bygninger, der forsvaredes af Mure, Porte og
Faldgitre, medens Herrens Folk, som med Magt uddreves af sit
Ejen-domsland af rovgjerrige Barbarer, blev overost med Bebrejdelse, Haan og
Vanære.
Folkets Smertensraab opstege til Herren, som bor i Zion. Han
skuede med Kjærlighed og Medynk ned paa vore Lidelser og Trængsler^
og da Ægyptens Hersker först fik Magt over det Hellige Land—en Her^
sker, som övede Retfærdighed i alle sine Stater—udstedte han et Edikt >
som tillod Jöderne at gjöre, hvadsomhelst de ansaa for ret og gavnligt med
Hensyn til Gjenopførelsen af deres ödelagte Synagoger og
Kollegier-Herren ihukom os i sin Barmhjertighed og bevirkede vor Gjenindsættelse
i vore Fædres Arvelod, den hellige Stad, som kaldes Rabbi Jehuda, deu
Frommes Ruin.
Lovet være Herren vor Gud, vore Fædres Gud, som inspirerede
Ægyptens Behersker til at gjeugive os vore Fædres Besiddelser. Vi
for-sömte ikke den tilbudte Lejlighed, men gjorde alt muligt_for at opbygge
Jerusalem.
Vi befæstede deu og opsankede dens Stene, og det hellige
Foretagende lykkedes under vor Haand, saa at vi have fuldfort Midrash, og "stor
er Husets Herlighed." Vi ere ligeledes færdige med Boligerne for Lovens
Forkyndere, hvor tillige de Fremmede kunne nyde en gjæstfri Modtagel.
se og Beværtning, hvilket var aldeles nödvendigt til Be vemme lighed for
de mange fromme Israeliter, som besöge den hellige Stad til Höjtiderue;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
