- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetslöb /
341

(1879) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JOSEPH SMITHS LEVNETS LÖ B.

341

Holland og den tilgrændsende Del af Preussen ere meget låve og
flade Landstrækninger. Fransk og Tydsk tales hele Vejen langs Rhinen,
men kun lidt Engelsk. Rhinen er i Störrelse omtrent som Ohio nær
den-fies Munding, hvor den forener sig med Mississippi Floden. Dens Vand
derimod har mere Lighed med Missouris—det er sort og mudret.
Denne Flods Bredder ere udstyrede med Naturens og Kunstens herligste
Frembringelser.

Jeg er i Amerika bleven gjort bekjendt med Europa i en vis Grad
ved Boger, men nu kau jeg se med egne Öjne. Det er en Umulighed,
at en Fremmeds Beskrivelse skulde kunne gjöre det samme Indtryk paa
Sindet som Beskuelsen af den elskede Gjenstand. Dette er Forskjellen
mellem at se og at læse om de europæiske Lande. Fra Mainz kom jeg
efter syv Timers Kjörsel pr. Jernbane til Frankfurt am Main, og derfra
til dette Sted (Regensburg) efter 30 Timers Rejse. Her vandt Napoleon
sin glimrende Sejr over Österrigerne 1809, som almindelig kaldes Slaget
ved Eckmühl. Marken, hvorpaa jeg nu skriver, var efter Kampen
bedækket med omtren 60,000 Döde.

Det var min Bestemmelse at sejle ned ad Donau lige til
Konstantinopel; men da jeg havde forsömt at faa mit Pas paategnet af den
österrig-ske Gesandt i Frankfurt, maatte jeg sende det til den österrigske Gesandt
i München for at faa hans Tilladelse, Navn og Segl, inden jeg kunde
betræde Österrigs Grund. Dette nödte mig til et Ophold af fem Dage, i
kvilken Tid jeg undfangede den Ide at lære det tydske Sprog
grammatikalsk. Jeg blev bekjendt med en Dame her, som taler Fransk og Tydsk
beundringsværdigt, og som ligeledes havde stor Lyst til at lære det
engelske Sprog. Denne Dame foreslog at ville undervise mig i Tydsk, mod at
jeg lærte hende Engelsk, hvilket Forslag jeg villigt antog. Med denne
Beskjæftigede har jeg været sysselsat en otte Dages Tid, og har allerede
læst en Bog igjennem og en Del af en anden, samt skrevet og oversat ikke
saa lidt. Jeg kan allerede skrive og tale det Tydske temmelig godt, og
min Lærerinde smigrer mig med, at jeg gjör forbausende Fremskridt. Af
tidligere Erfaring veed jeg, at et hvilketsomhelst Værk, der oversættes af
en Fremmed, hvis Hjerte ikke gjennemtrænges af Originalens Aand,
taber sit skarpe, ejendommelige Præg—dets Aand og Kraft forvandles til
kold, slåp Efterligning, ja bliver næsten noget helt Andet. Dette Skridt
har jeg gjort efter det bedste Lys, jeg havde, og haaber, at det er
overensstemmende med Guds Villie. Folket vil neppe tro mig, naar jeg siger,
jeg ikke har lært Tydsk för. Dette Sprog tales i Preussen, Bajern og alle
det tydske Forbunds Stater, Österrig, Sydrusland og overhovedet mere
eller mindre i hele Europa. Det forekommer mig derfor, at en vis
Person, som har erhvervet sig en Smule Erfaring, burde kunne saa meget af
dette Sprog, som udfordres til at udtrykke sig selv, uden at være
afhængig af Fremmedes Oversættelse. Hvis jeg tager fejl heri, da bed, at Her-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:28:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jasmithlev/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free