- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetslöb /
381

(1879) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JOSlfcPH SMITHS LEVNETSLÖB.

381

forment. Guvernör Fords Beslutning havde tilintetgjort deres Plan,
og Wilson og hans Bande havde havt deres Udgifter og Besvær forgjæves.
Joseph befandt sig i Sikkerhed hos sine Venner i Nauvoo.

Höjst utilfredse over Udfaldet af denne Rettergang, sammenkaldte
Pöbellederne i Carthage og andre Steder i Hancock County et Möde i
Raadhuset dersteds den 19de August 1843, og beskikkede en Komite til
Affattelsen af Resolutioner, som tænktes vedtagne af Mödet. Denne
Komite bad sig imidlertid fritaget for Udforeisen af dette Hverv, og
anbefalede istedet Beskikkelsen af en Komite, bestaaende af 6 Mænd, til
Affattelsen af Resolutioner og sammes Fremlæggelse for et fremtidigt
Möde. Denne nye Komite blev beskikket og bestod af fölgende Mænd:
Walter Bagley, F. J. Bartlett, Stephen Owen, Stephen H. Taylor,
Valentine Wilson og Joel Weston. Det næste Möde afholdtes den 6te
Septbr., ved hvilket nævnte Komite fremlagde en længere Skrivelse, som
foruden en lang Indledning tillige indbefattede ti Resolutioner, der vare
affattede i et bittert og harmfuldt Sprog og tilstrækkelig robede deres
Hensigter. I en af disse Resolutioner forpligtede de sig paa det
Bestemteste til at staa hverandre bi ved Josephs Paagribelse, i Tilfælde
Myndighederne i Missouri skulde fremkomme med en ny Fordring paa ham
og Guvernören af Illinois skulde være dem behjælpelig hermed. De
forbandt sig ogsaa til, i Tilfælde af et Sammenstod, at ville hjælpe og
forsvare hverandre til det Yderste. Komiteer nedsattes i de forskjellige
Valgdistrikter med Ordre til at vedligholde en stadig Forbindelse med
Centralkomiteen i Carthage; men dette var ikke Alt, de sögte ogsaa
at faa de omliggende Countier til at antage samme Plan, for saaledes
bedre at kunne före deres Korstog imod Joseph og de Hellige. Det
skjændigste af Alt var dog Vedtagelsen af en Resolution, der paalagde
Modets Præsident at sætte sig i Forbindelse med Guvernören af
Missouri, og paa en eller anden Maade faa ham til at fremkomme med en
ny Fordring paa Joseph, i hvilket Tilfælde de vilde gjöre Alt for at
fuldbyrde Ordren.

Da Reynolds var vendt tilbage til Missouri, gav han en saadan
Beretning om Maaden, hvorpaa han havde forfejlet sin Hensigt med
Hensyn til at bortföre Joseph, at man i Almindelighed bibragtes den
Anskuelse, at han var bleven slet behandlet af ham og hans Venner. Nogle
begyndte derfor at tale om at holde hele Staten Illinois ansvarlig for
Josephs Lösladelse, og truede endog med, at dersom Illinois ikke
udleverede ham, vilde der opstaa Forviklinger mellem de to Stater. Missouri,
sagde de, vilde have Joseph forhört eller gjöre Alt, hvad Konstitutionen
tillod for at indskrænke Samfærdselen mellem Borgerne af de to Stater.
Dette var imidlertid kun Altsammen Ordbram. De vidste meget vel, at
de ikke havde en Skygge af Undskyldning for deres Forsög paa at
arrestere og bortslæbe ham til Missouri; dette i Forbindelse med Bevidst-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:28:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jasmithlev/0399.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free