Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 1663«
D. 13. (23.) Jun. Udstedte Kong Friderlch en For-
ordnircg om Hoiesterets Dommes Efterkommelse og Exceutjon
i jSlds-Sager.
D. 22 Jun. (2 Jul.) Bevilgede His. Kgl. Majestwt
ved sit udgivne Brev at Landsdomnier Vilhelm Lange maatte
tenddog lyalis Bopæl nu skulde vær·e i Jylland) beholde frem-
deles sin Professioty og dens tillagte kizililus okdinassios ved
Universitetet, og ved err Vicarirts lade samme sm Functioit
forrette.
D. 25 Julius (—l AugI UdgikiKbhvn.Kgl.Qliajestwes
trykke- Vefaling·til alle Undersaatterne her i Riget, at alle, som
om Corsitz Ulfelds forehavende Forraederi og Anslag , eller og
om hans Breve , Gods, Mobilier og tilstaaendes Gield, kunde
have nogerr Kundskab, fkulle saadarrt, under Livs, Æl·es og
Godses Fortabelse, aabenbare og tilkiendegive.
D. 2. (12.) Ang. Vlev, efter Kgl Majesteets 9 oefalirig,
giort i Kiebeiihavirs Kirker Taksigelse til Giid for Ulfelds for-
rasderifke Anslags llykkelige Aabenbarelfc. Samme Taksigelscs
Formrilar var af Eriebispcn forfattet, og ved Trykken ud-
givet.
D. 6. (16.) Ang. Vi borte eller saae nu ikke mange,
enten ringe eller fornemme Folks convocrijculn, i hvilke man
havde jo Ulfeld og hans Forrcederi paa Tale; fornemmelig
siden sder var kommen Kgl. Ordre for hans Machinations
Aabenbarelse ossentlig i Kirkerne at takke. Imidlertid fandtes
vel ogsaa en og anden intet- acriokes Politicos, som endnu
vilde holde deri imod ham proeederede Sag, ihvor klar den
end syntes, for en mørk og dunkel Sag. Thi deres Naison
var denne: At efterdi ilet ingen i hele Dannemaeks Rige be-
fandtes at have vaer-et hans consilii socias eller Correspondent
i dette farlige Anslag imod Kongen, saa var det aldeles uri-
meligt, at han, der altid havde passerer for en saare klog og
dybsindig Mand, skulde allene have foretaget sig faa mægtigt og
grueligt et dessein, en Konges Dethkonisation, som han dog
aldrlg, uden flere indenlandfke Medvideres Hielp, kunde bringe
i Bækk, og langt mindre til Effect.
.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
