Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
tændte en og anden liten lysrand i skyernes kanter.
Den laa og drømte under en fin, hvitlig taakedis,
hvori der ikke blandet sig en eneste levende travi
røksøile. For en fabrikpipe var ikke til at øine, og
det røk ikke av en eneste av de smaa komiske blik*
piperne, som stak op av husene. Der laa graagul
lav paa de rustbrune, runde gamle taksten, og der
grodde grønt og smaa busker med gule blomster i
vandrenderne, og paa terrasserne stod døde og stille
agaver i urner langs kanten, og utfor gesimserne faldt
der slyngplanter i stille og døde kaskader. Hvor en
overetage av et høiere hus raket op over naboerne,
stirret døde og mørke vinduer ut av rødgul eller gråa*
hvit væg — eller de sov med lukkede jalousier. — Men
op av disen raket loggiar, de saa ut som stubben
av et gammelt vakttaarn, og smaa lysthuser av træ
og blik var sat op paa takene.
Og over det hele svævet kirkekupler, masser,
masser av kupler — den vældige gråa langt ute paa
den anden side av der hvor Helge ante elvens løp,
det var Peterskirken.
Men hinsides dalbunden, hvor de døde takene
dækket over den by, som Helge iaften følte kunde
kaldes den evige, der buet en lav bakke langlig sin ryg
mot himmelen, og bakkekammen bar fjernt ute en allé
av pinjer, hvis kroner løp ut i ett under stammernes
smekre søilerad. Og længst nede bak Peterskuplen,
hvor synet stanset, reiste sig en ny høide med lyse
villaer mellem pinjer og cypresser. Det var vel
Monte Mraio.
Over hans hode laa stenekenes mørke tætte løvtak,
og bak ham plasket springvandets søile med en egen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
