Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
og han smilte såart — jaggu var det da sandt lei.
Men til moren skrev han: «Jeg har allerede kjøpt
en liten ting til dig — det første jeg kjøpte her i
Rom.» Mor stakkars — tro hvordan hun hadde
det. Han hadde ofte været ukjærlig mot hende i
de sidste aar —. Han pakket ut tingesten — det
var vist en Eau de Cologneflaske — og saa paa den.
Og han føiet til nogen linjer — han klarte sig med
sproget, og det var ikke saa vanskelig at prutte i
butikkerne.
Maten var god men dyr. Naa, bare han blev
kjendt her, lærte han nok at indrette sig billig.
Mæt og kvik av vinen gik han nedover i en ny
retning — skimtet lange, lave, forfaldne hus og høie
havemure, kom gjennem en forfalden porthvælving
og til en bro, som han gik utpaa. En mand i et
bomhus stanset ham og fik gjort Helge begripelig,
at han skulde ut med en soldo. Over paa den
anden side laa en stor mørk kirke med kuppel.
Derover kom han ind i et virvar av mørke, trange
gatestubber — i den hemmelighetsfulde dunkelhet
ante han gamle paladser med fremspringende takgesims
mot himmelen, gitrede vinduer — side om side med
elendige rønner, smaa kirkefacader inde i husrækkerne.
Fortaug fandtes ikke — han traadte i mystisk avfald,
som laa og stank i rendestenen. Og utenfor de
smale, oplyste kneipedører og under de faa gaslygter
skimtet han skumle menneskeskikkelser.
Helge var midt imellem henrykt og ræd — gut*
agtig spændt. Mens han samtidig begyndte at
spekulere paa, hvor han kom ut av denne labyrint
— og hvordan han skulde Ande tilbake til sit hotel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
