Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
«Jo udmerket. Og lokalet er vist svært karak*
teristisk.»
Men han hadde aldeles mistet motet. Frøken
Winge og Heggen snakket av og til med ham, men
han orket ikke prøve paa at holde en samtale ved
like. Saa gav de sig til at tale sammen —om
malerier. Den svenske billedhugger sat bare og saa
paa frøken Jahrmann. Og de fremmede melodier
svirret fra de klirrende metalstrenger — forbi ham —
med bud til de andre. Og rummet, hvor han sat,
var altsaa all right — der var gulv av rød mursten
og væggene og loftet, som var hvælvet og hvilet paa
en tyk søile i midten, var hvitkalket — bordene var
ganske rigtig umalte og stolene hadde grønne halm*
sæter og luften var syrlig tung av en gjæret em fra
vintønderne bak marmordisken.
Kunstnerliv i Rom. Det var omtrent som han
saa paa et billede eller læste en beskrivelse i en bok.
Bare at han nu følte sig tilovers — saa haabløst.
Saalænge det bare var i bøkerne og paa billederne,
kunde han drømme sig til at være med. Men
mellem disse folkene var han sikker paa, han aldrig
slåp ind.
Faen forresten, det var bedst saan. I det hele
dudde han jo ikke til at være sammen med folk —
og sletikke med saanne som disse. Se hvor tanke*
løst Jenny Winge nu tar om det tykke, uklare
ølglasset med den mørkerøde vin — de var en sevær*
dighet for ham — hans far hadde snakket om dem
— gjort ham opmerksom paa det glasset, hun hadde
i haanden, piken paa Marstrands romerbillede i
Kjøbenhavns museum. Det var vel et fillebillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
