Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
være saan, at det ikke nytter med nogen selvtillid.
Naar de er sterkere end en selv.»
«Ja,» hun 10. «Naturligvis — nåar et skib
lægger ut, kan tilfældet gjøre at det forliser — en
støpefeil i et hjul, og alting springer —. Et sammen*
støt. Men det tar man da ikke i betragtning. Og
omstændigheterne faar man prøve, om man ikke
kan bekjæmpe. Som oftest finder man en utvei
tilsidst.»
«De er altsaa svært optimistisk, frøken Winge?»
«Ja.» Hun gik litt. «Jeg er blit det. Etterhvert
som jeg har set, hvor meget mennesker virkelig
kan holde ut — uten at miste motet til at kjæmpe
videre — og uten at bli forsjotiet.»
«Det er netop det — jeg synes de blir. For*
sjotiet — eller reducert ialfald.»
«Ikke alle. Og bare det, at nogen ikke lar sig
fornedre eller reducere av livet, synes jeg er nok til
at gjøre en optimistisk. — Vi skal ind her,» sa hun.
«Dette ligner mere en Montmartrekneipe eller saant,
synes jeg — ikke sandt?» — Helge saa sig omkring.
Langs væggene i det bittelille lokale løp smale
plyschbetrukne bænker. Der var smaa marmorborde,
og paa disken brandt det under to store nikkel=
kokere.
«Aa — saanne lokaler er vel noksaa like over*
alt,» sa Jenny. «De er kjendt i Paris?»
«Nei, jeg bare tænkte —.»
Han blev pludselig urimelig irritert. Saan liten
kunstnerindepike, som naturligvis boltret sig rundt
i verden efter eget forgodtbefindende — vorherre
maa vite forresten, hvor de fik penger fra til det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
