Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
Hendes hænder laa foldet paa pulten foran, og hodet
holdt hun litt bakoverbøiet, saa hendes profil stod
skarp mot lysenes bløte guldglans, som flimret i det
opstrøkne haarkrus og smøg litt indover halsens slanke,
nakne bue.
Heggen og Ahlin tok lydløst straastoler fra en
bunke, som var stablet op omkring en av søilerne.
Det var allikevel rart og stemningsfuldt med denne
stille gudstjenesten før daggry. Gram fulgte spændt
hver bevægelse av presten deroppe ved alteret. Kor*
gutten hængte et hvitt klæde med guldkors over hans
skuldre. Nu tok han monstransen fra skapet over
alteret, snudde sig og viste den frem i lyset. Gut*
terne svinget med røkelseskarrene ; litt efter sivet den
skarpe, søtlige røk utover til dem. Men han ventet
forgjæves efter musik eller sang.
Frøken Winge koketterte formodentlig litt med
katholicisme, siden hun laa paa knæ saan. Heggen
sat og saa ret frem mot alteret — han hadde lagt en
arm om Fransiska Jahrmanns skulder — hun var sovnet
og hadde glidd indtil ham. Ahlin kunde han ikke
se, han sat bak en søile, sov vist forresten han og.
Rart var det igrunden at sitte her med de vild*
fremmede mennesker. Han følte sig alene — men
nu pinte det igjen ikke. Den vendte tilbake, den
befriede, lykkelige stemning fra kvelden før —. Og
han saa paa de andre — paa de to unge piker. Jenny
og Fransiska — nu visste han, hvad de het, og ikke
stort mere. Og der var ingen av dem som visste,
hvad det var for ham at sitte her — hvad det var
altsammen, som han nu hadde lagt bak sig, alt han
hadde reist fra hjemme av smertelige kampe, hvadfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
