Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
Jamen gud Jenny — jeg maa jo være det. Det var
forresten Dem jeg saa den aftenen — ikke hende.
Jeg saa Dem allerede om ettermiddagen — De gik
opover Corsoen. Jeg stod og syntes, livet var nyt
og eventyrlig — og De gik forbi mig, lys og rank
og fremmed. Siden, da jeg hadde gaat og drevet
rundt og rundt i mørkningen i den fremmede byen,
saa møtte jeg Dem igjen. Ja jeg fik øie paa Cesca
og, saa det var jo ikke no rart, jeg blev litt for*
virret en stund —. Men først var det Dem jeg saa —
Og nu er vi to kommet til at sitte her—»
Hendes ene haand laa paa bakken like ved ham
— hun sat og lænet sig mot den. Han strøk pludse*
lig over den. Om litt flyttet hun haanden.
«De blev ikke sint, gjorde De vel? Nei for det
er da ikke noget at bli sint for — hvorfor skulde
jeg ikke fortelle Dem, at jeg tror, jeg er forelsket
i Dem? Jeg kunde ikke la være at røre ved Deres
haand — jeg maatte kjende, at den var virkelig. Ja
for jeg synes, det er saa merkelig, at De sitter der.
Jeg kjender Dem jo sletikke. Endda alt vi har snakket
sammen — jeg vet altsaa, De er klok og klarhodet
og energisk — og god og sanddru, men det visste
jeg straks jeg saa Dem og hørte Deres stemme. Jeg
vet ikke mere nu — men der er naturligvis en hel
masse andet —.
Og det faar jeg kanske aldrig vite noget om.
Men jeg kan se for eksempel, at den silkekjolen Deres
er gloende het — hvis jeg la kindet mit ned paa
Deres fang, brændte jeg mig —.»
Hun gjorde en uvilkaarlig bevægelse med haanden
over sit silkeskjød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
