Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
himmelen og det evige liv, saa bleknet de med hans
billede. Hun visste sikkert, at ialfald i trettenaars*
alderen hørte hun paa religionsundervisningen med
fuldt bevisst ikketro. Og fordi alle de andre i
klassen trodde paa gud og var ræd djævelen, og
endda var feige og grusomme og lumpne og simple
— ialfald saa hun dem slik — blev religionen noget
næsten foragtelig, feigt noget, som hørte dem til.
Mot sin vilje maatte hun like Nils Berner. I
den første tid, efter han var blit gift med moren,
syntes hun igrunden bedre om ham end om hende.
Han forlangte ingen fars myndighet over steddat*
teren — klok og god og naturlig kom han hende
imøte. Hun var barn til den kvinde han holdt av,
og derfor holdt han av Jenny.
Hvad hun skyldte ham, saa hun først helt nu
som voksen. Hvor meget sykelig og forskruet han
hadde utryddet og bekjæmpet hos hende. Saalænge
hun hadde levet alene med moren i den drivhus*
hete luft av ømhet og omsorg og drøm, hadde hun
været frygtsom — ræd hunder, ræd sporvogner,
ræd fyrstikker, ræd alting. Moren turde neppe la
hende gaa alene paa skolen. Og hun hadde været
ømskindet for legemlig smerte.
Det første Berner gjorde var at ta jentungen
med paa skogen. Søndag efter søndag drog han
med hende i Nordmarken — i stekende sommersol,
i vaarbløte og øsende høstregn, paa ski hele vinte*
ren. Og Jenny, som var blit vant til ikke at turde
vise sine følelser, forsøkte at skjule træthet og angst.
Om en stund følte hun det aldrig.
Berner lærte hende at bruke kart og kompas.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
