Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
spurte Fransiska Gunnar Heggen. Hun sat oppe
hos ham en kveld.
Heggen snudde og dreiet eigaren, han sat med.
Han opdaget — det hadde aldrig faldt ham ind, at
der laa noget indiskret i at drøfte Fransiskas affærer
med Jenny. Men snakke om Jennys intimere for*
hold med Fransiska var noget andet.
«Kan du skjønne, hvad hun vil med ham,» spurte
Fransiska igjen.
«Tja. Det skjønner man som oftest ikke, Cesca.
Især ikke, hvad dere vil med den eller den fyren.
Jeg tror sgu —» han lo litt for sig selv.
«— Vi gaar og tror, vi vælger. Men vi ligner
vore brødre de umælende dyr mere end vi vil vite,
du. En vakker dag er vi disponert for at elske —
paa grund av vor naturlige beskaffenhet. Og saa
gjør sted og leilighet resten —.»
«Uf,» sa Fransiska og tråk op skuldrene. — «Men
du da, Gunnar —du skulde altsaa være disponert
bestandig du —.»
Gunnar lo — litt uvillig:
«Eller jeg har aldrig været det — tilstrækkelig.
Jeg har aldrig kjendt den kritikløse tro til en kvinde,
at hun var den eneste o. s. v. Og det hører [og*
saa med til kjærligheten — paa grund av menneskets
naturlige beskaffenhet.»
Fransiska stirret tankefuld frem for sig.
«Det er vist mange ganger saan. Men du — det
gaar an — det hænder, at man forelsker sig i et be*
stemt menneske — ikke bare fordi tid og omstæn*
digheter er der. Jeg — jeg elsker den du vet, fordi
jeg ikke forstaar ham. Jeg kunde ikke forståa, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
