Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
«Hvor nydelig De syr —» hun tok Jennys bro*
deri og saa paa det. «Jeg trodde virkelig, dere kunst*
nerinder fandt det under deres værdighet at pusle
med slikt som haandarbeider. Saant fortryllende
mønster — hvor har De faat fat i det — i utlån*
det?»
«Det er bare noget, jeg har lavet sammen selv —»
«Ja da saa. Ja da er det ingen sak at faa pene
mønster — se Aagot, er det ikke pent? De er vist
en rigtig flink pike De, frøken Winge —» hun klap*
pet Jenny over haanden.
For nogen avskyelige hænder hun har, tænkte
Jenny. Smaa kortfingrede med negler, der var bredere
end de var lange og liksom utoverbrettet —.
Helge og Jenny fulgte først Aagot op til hendes
pensionat i Sofiegate. Og saa gik de sammen
nedover Pilestrædet i den blekblaa juninat. Efter
regnskuren duftet det emment av kastanjetrærnes hvite
blomsterfakler langs hospitalsmuren.
«Helge,» sa Jenny sagte. «Du maa faa ordnet
det slik, at ikke vi skal være med dem iovermorgen.»
«Det er umulig, Jenny. Naar de har bedt dig
med og du har sagt ja. Det er jo for din skyld.»
«Aa men Helge. Du kan jo skjønne, det blir
bare uhygge. Tænk om vi kunde ta ut nogensteds
alene. Helge. Ha en tur for os selv, bare vi to
Helge —. Som i Rom.»
«Du kan skjønne, jeg vilde ikke no heller. Men
der blir bare saa megen uhygge hjemme, hvis vi
ikke vil være med paa denne sankthansturen deres —»
«Uhygge er der jo allikevel,» sa hun haanlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
