Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Hun gik foran ham indover gangen og laaste op
atelieret. Derinde var dagslyst endda, og Gert Gram
saa paa hende. Han var blek selv.
«Er det saa vondt for dig Jenny? — — Helge
sa — jeg forstod ham ialfald saa — at dere var blit
enige — dere syntes begge, dere passet ikke til hin*
anden —.»
Jenny tidde. Nu hun hørte en anden si det, var
det som hun maatte protestere. Hun hadde ikke
rigtig begrepet det før — at det var forbi. Men
her stod han og sa det: de var blit enige om, at det
var bedst slik, og Helge var reist, og den kjær*
lighet, hun hadde følt for ham engang, var blit
borte — hun kunde ikke finde den hos sig mere —
og saa var det forbi, men gud i himmelen, hvordan
var det mulig, at det kunde være forbi, endda hun
ikke hadde villet det —.
«Er det saa vondt for dig Jenny,» spurte han
igjen. «Er du glad i ham allikevel endda da —?»
Jenny virret med hodet
«Javisst er jeg glad i Helge.» Hendes stemme
skalv litt: «Man holder da ikke op saan at
være glad i en, man har elsket. — Man er da
ikke likegyldig med, om man gjør en] anden en
vondt —.»
Gram sa ikke noget straks. Han satte sig i sofaen,
vendte paa sin hat og saa paa den:
«Jeg forstaar nok, det er såart og vondt for dere
begge. Men Jenny — nåar du faar tenkt over det
— tror du ikke selv, det er bedst for dere begge
to -?»
Hun svarte ikke noget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
