Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
«Tror du nu ikke, Jenny — det er jo rimelig,
at en saan skuffelse — kræver sin tid, før den er
overvunden. Men nu din utstilling — den er jo
meget vellykket og har faat en god mottagelse —
tror du ikke, det vil gi dig ny arbeidslyst? Du har
jo allerede faat bud paa dit Aventiner*billede — vil
du forresten ta imot det?»
Hun tråk paa skuldrene:
«Naturligvis. Det maa jeg jo. Hjemme trænges
der altid penger, som du vet. Desuten — jeg er
nødt til at reise ut. Jeg skjønner, det er ikke bra
for mig at bli gaaende herhjemme.»
«Saa du vil ut.» Gram sa det sagte og saa ned.
«Ja, det vil du vel. Det er jo rimelig.»
«Aa den utstillingen.» Jenny kastet sig opgit i
gyngestolen. «Alle billederne mine — de nyeste
ialfald. Det er som en evighet siden jeg arbeidet
paa dem. Aventinerbilledet — studien blev jeg fær*
dig med den dag, jeg traf Helge. Billedet malte
jeg, mens vi var sammen — det av Cesca og. Det
fra Stenersgaten nede hos dig, mens jeg ventet paa
ham.
Jeg har ingenting gjort siden. — Uf ja. — Saa
Helge arbeider igjen han — — —.»
—.»
«Det er jo rimelig, kjære dig, at saant sætter
dypere spor hos en ung kvinde —.»
«Aa ja ja ja ja — kvinde ja. Det er jo det, som
er hele elendigheten. Gaa omkring sturen og doven
— lut doven! — For en kjærlighets skyld, som ikke
er til engang!»
«Kjære Jenny,» sa Gram rolig. «Jeg synes, det
er saa naturlig. Det maa ha sin tid, før du kom*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
