Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
«Jeg kunde ikke komme før, Gert,» hvisket hun.
«Jeg var saa lei for du skulde vente —.»
Da han slåp hende, gik hun bort til bordet og
bøiet sig over blomsterne.
«Jeg faar lov at ta to og pynte mig med — gjør
jeg ikke det du? Aa jeg blir saa forkjælet Gert,
nåar jeg er hos dig —.» Hun rakte hænderne ut
efter ham.
«Naar maa du gaa fra mig da Jenny,» spurte
han, mens han kysset hendes arme ganske varsomt.
Jenny sænket hodet litt.
«Jeg maatte love at være hjemme til aftens du.
— Mama sitter jo altid oppe og venter paa mig vet
du, og hun er saa træt om dagen. Hun trænger
saa til, at jeg hjælper hende om aftenen baade med
det ene og det andet,» sa hun fort.
«— Det er ikke saa let at komme hjemmefra,
skjønner du,» hvisket hun bønlig.
Han bøiet hodet under hendes mange ord. Da
hun kom imot ham, drog han hende ind til sig,
saa hendes ansigt laa gjemt mot hans skulder.
Hun kunde ikke lyve stakkar — ikke saa godt,
at han et eneste barmhjertig sekund trodde det.
Den korte, korte tiden ivinter — de første blaagrønne
vaarkvelderne — da hadde hun altid kunnet være
hjemmefra.
«Det er leit for os Gert. Men det er saa van*
skelig nu, jeg bor hjemme, kan du nok forståa. Og
jeg maa jo det, vet du, baade for mama trænger
de pengene og jeg maa hjælpe hende. Du var jo
enig med mig i det, at det var rigtigst, jeg flyttet
hjem?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
