Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
hans stille, ærbødige kjærtegn og smilte litt. Saa
slog hun armene om ham og klynget sig til ham.
— Den svake violparfume, han brukte, kjendtes saa
mild og frisk. Og hun nikket litt, da han spør*
gende løftet hende op. Han vilde si noget, men
hun la haanden over hans mund først, og saa kys*
set hun ham, saa han ikke fik snakke, mens han
varsomt bar hende ind i værelset ved siden av
kontoret.
Gert fulgte hende til sporvognen. Et øieblik
blev Jenny staaende utenfor paa platformen og saa
efter ham, der blev borte nedover gaten i den blåa
mainat. Saa satte hun sig ind.
Gram var flyttet fra sin kone ved juletider. Han
bodde alene nede i Stenersgaten nu — hadde et
værelse til foruten kontoret. Jenny forstod, at han
tænkte at opnaa separation, nåar nogen tid var gaat
og Rebekka Gram hadde lært at indse, han kom
ikke tilbake. Det var vel hans natur at gjøre det
paa den maaten — tvinge frem et brudd med en
gang orket han ikke.
Hvad han egentlig tænkte videre om fremtiden,
turde hun ikke vite. Kunde han mene, at de
skulde gifte sig?
Hun kunde ikke negte for sig selv, at hun aldrig
et sekund hadde villet binde sig til ham for altid.
Og det var derfor, hun følte den bitre, haabløse
ydmygelse, skammen, nåar hun tænkte paa ham og
hun ikke var hos ham og kunde skjule sig i hans
kjærlighet. Hun hadde bedraget ham — hele tiden
hadde hun bedraget ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
