Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
morgen — imorgen skulde de ha stort selskap. —
Og hele tiden saa gik han og smilte med det smilet,
som jeg var saa ræd for i gamle dage —.
Maa jeg ikke reise Jenny, nåar jeg er saan —.»
«Jo Cesca,» sa Jenny.
«En gaas er jeg vist. — Men du skjønner —»
hun brøt pludselig voldsomt ut —. «Jeg tør ikke
stole paa mig selv. Men ett kan du være viss paa
hadde jeg været Lennart utro, ved gud, jeg gik like
til ham og sa det, og saa dræpte jeg mig for øinene
hans med det samme —.»
«Elsker du din mand,» spurte Jenny sagte.
Fransiska tidde et øieblik.
«Det vet jeg ikke du. — Hvis jeg elsket ham
ordentlig, saan som man skal, saa kunde jeg vel
ikke være ræd for Hans Hermann. — Tror du ikke,
at da maatte jeg fiket til Hans, nåar han var slik og
han kysset mig?
— Men ialfald saa vet jeg, at dersom jeg hadde
gjort noget galt mot Lennart, saa orket jeg ikke
leve. — Forstaar du — mens jeg het Fransiska Jahr*
mann, saa var jeg ikke videre forsigtig med det
navnet. Men nu heter jeg Fransiska Ahlin. Og
dersom jeg hadde sat saa meget som skyggen av en
mistanke paa det navn, — hans navn — ja da for*
tjente jeg, at han skjøt mig ned som en gal teve.
Og det orker Lennart ikke, men jeg orker, det vet
jeg -.»
Hendes lemmer løste sig pludselig av den sam*
menknyttede stilling. Og hun smøg sig ind til
Jenny.
«Ikkesandt — du tror paa mig. Tror du vel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
