Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289
vakkert — som jeg sølte til. Men jeg skjønte det
ikke da. Jenny — kan en mands — kjærlighet —
aldrig kommer over det?»
«Den burde. Du har jo vist siden, at du vilde
være hans gode, trofaste hustru. I vinter, du slæpte
og slet og klaget ikke. I våar, han var syk — du
vaaket nat efter nat, pleiet ham uke efter uke —.»
«Det var ikke nogenting,» sa Cesca ivrig. «Han
var saa snil og taalmodig — og han hjalp det han
kunde med mit slit, som du sier. Og da han var
syk, kom der sommetider nogen venner av os og
hjalp med at vaake. Den uken, han holdt paa af
dø, hadde vi forresten pleierske og, men jeg vaaket
jo allikevel, for jeg vilde, kan du skjønne, men jeg
hadde altsaa ikke behøvet —.»
Jenny kysset Cesca paa panden.
«Der er en ting, jeg ikke har fortalt forresten,
Jenny. — Ja du hadde jo advaret mig om det der,
som jeg manglet instinkt for, og Gunnar hadde
skjendt, og frøken Linde husker du sa engang likeut,
at nåar maa hidset op en mand, saa gik han til en
anden —.»
Jenny stivnet av skræk, der hun laa.
Cesca nikket ned i puterne:
«Ja jeg spurte ham altsaa om noget slikt — den
morgenen —.»
Og Jenny blev liggende maalløs.
«Jeg forstaar nok, at det kan han ikke glemme.
Og ikke tilgi. Men hvis han bare kunde undskylde
mig litt — huske paa, hvor grænsesløs dumt jeg
saa paa det der. — Men siden.» Hun famlet i ordene.
«Det er blit saa — uharmonisk — imellem os —
19 — Undset: Jenny.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
