Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
hun hvisket bævende, «at en kvinde kan ikke faa
barn, nåar hun ikke kan føle saan — lidenskap?»
«Nei,» sa Jenny haardt. «Det er bare våas, er
jeg viss paa.»
«Jeg er sikker paa, at alting blev godt da. Len*
nart ønsker det saa forferdelig. Og jeg —ja jeg
tror, jeg kom til at bli rent som en engel av bare
glæde, hvis jeg fik mit eget lille barn. Kan du
tænke dig no saa vidunderlig deilig som det maatte
være?»
«Nei,» hvisket Jenny besværlig. «Naar dere er
glad i hinanden. Det vilde vel hjælpe over mange
vanskeligheter.»
«Aa ja da. — Hvis det ikke var saa flaut, vilde
jeg gaa til en doktor. Forresten, jeg tror jeg gjør
det en dag. Synes du ikke, jeg burde? Bare jeg
ikke var saa generet — men det er dumt. Det er
jo forresten min pligt slet og ret, nåar jeg er gift.
Jeg kan gaa til en kvindelig — en som er frue og
har barn og alting. Aa tænk en liten bitte unge, som
er ens egen — saa glad som Lennart skulde bli—.»
Jenny bet tenderne sammen i mørket.
«Synes du ikke, jeg skal reise imorgen?»
«Jo.»
«Og jeg sier Lennart alting. Jeg vet ikke, om
han kan forståa det — ikke fordi jeg gjør det selv.
Men jeg vil si ham sandheten altid. Skal jeg ikke
det, Jenny?»
«Naar du synes, det er rigtig, skal du gjøre det.
Aa Cesca — man skal altid gjøre det, man synes er
rigtig — og aldrig det, man ikke er sikker paa er
rigtig, Cesca.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
