- Project Runeberg -  Jenny /
324

(1911) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

324
var umulig og unaturlig — for mig har disse maa*
neder bragt usigelig lidelse og sorg — og savn,
Jenny, et savn, som du ikke kan gjøre dig forestil*
ling om, savnet af dig, af din ungdom, af din skjøn*
hed, din velsignede kjærlighed. Og hvert mindste
minde om disse ting har været forbitret af anger —
dette stadige nagende spørgsmaal, hvor kunde jeg
lade hende gjøre det, hvor kunde jeg tåge mod det,
hvor kunde jeg tro paa en lykke for mig selv med
hende? Ja Jenny, for jeg har troet paa det, saa
vanvittig det høres ud, fordi jeg følte mig saa ung
sammen med dig. Husk at min egen ungdom gik
jeg glip af, alt mens jeg var langt yngre end du er
nu ; en ungdoms glade arbeidsliv og glade elskovslykke
fik jeg ved egen skyld ikke smage. Og dette var
hevnen. Min døde ungdom kom og spøgte, da jeg
saa dig — mit hjerte følte sig ikke ældre end dit.
Og Jenny, intet i verden er forferdeligere end det,
at en mand er gammel og hans hjerte er ungt.
Du skriver, at du vil gjerne engang senere, nåar
gutten er blevet lidt større, at jeg skal komme og
besøge dig og se vort barn. Vort barn — det er
en saa urimelig tanke. Ved du, hvad jeg stadig maa
tænke paa? Kan du huske den gamle Josef paa
de italienske alterbilleder, han som altid staar ude
i baggrunden eller ved en side, og ømt og sørg*
modig betragter det guddommelige barn og dets
unge og deilige mor, disse to, som helt er optagne
af hinanden og slet ikke ænser hans nærvær. Kjære
Jenny, misforstaa mig ikke, jeg ved jo, at det lille
barn, som nu ligger paa dit fang, ogsaa er mit kjød
og blod, og dog — nåar jeg tænker paa dig, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:30:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jenny/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free