Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
«Kjære mor — nu kan jeg da fortelle dig, at
jeg er lykkelig og vel ankommet til Italien og har
det bra i alle maater, samt at —» resten av arket
var overskrevet med gloser. Ved verberne var
deklinationen skrevet op. Og der stod gloser i
bokens marg — tæt, tet, langs det sørgmodig lystige
karnevalsdigt —. «Hvor ungdommen er vakker —
som flygter straks» —.
Selv de mest almindelige ord var skrevet op.
Gunnar maatte ha prøvet at læse det, straks han
var kommet til Italien — før han kunde noget av
sproget. Hun saa efter paa titelbladet: G. Heggen,
Firenze 1903 stod der. Det var før hun kjendte
ham.
Hun bladet og læste her og der. Det var Leo*
pardis hymne til Italien, som Gunnar var saa be*
geistret for. Hun læste den. Margen var svart av
gloser og blækflekker.
Det var som en hilsen fra ham — inderligere
end nogen av hans breve. Han ropte paa hende,
ung og sund og fast og virkelysten. Han bad
hende komme tilbake til livet — og arbeidet. Ja
om hun kunde ta sig sammen og begynde at ar*
beide igjen. Hun maatte forsøke — vælge, om hun
skulde leve — eller dø. — Hun vilde ditned igjen,
hvor hun engang hadde følt sig fri og sterk —
alene, bare med sit arbeide. Hun længtet efter det
— og efter vennerne, de paalidelige kamerater,
som ikke kom hinanden saa nær, at det gjorde
vondt, men levet side om side med hver sit eget
— og det som var deres alle — tillid til sine evner,
glæde ved sit virke. Og hun vilde se igjen landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
