Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
være gift aldeles umoderne og forlanger, hun skal
passe barnet og huset —.»
«Du kan jo ikke vite — det kan nu ogsaa til*
dels være Paulsens skyld at hun løp fra ham —.»
«Javel var det hans skyld. — Han var gammel*
dags som sagt og hadde smak for huslig lykke —
og gav hende vel forlitet av elskov og ingenting
av pryl —»
Jenny smilte trist:
«Jaja Gunnar. Du vil nu ha det til det, at livet
er saa forbandet let oversigtlig —.»
Heggen satte sig skrævs over en stol med armene
rundt dens ryg.
«Det er saa litet av sikkert, vi har at holde os
til angaaende livet du, at det er noksaa oversigtlig.
— Man faar gjøre op sit bestik og sine domme
efter det. — Og greie op med alt det usikre, saa
godt man kan, eftersom det dukker op paa ta*
petet —.»
Jenny satte sig i sofaen og hvilte hodet i
hænderne :
«Jeg har ikke længer fornemmelsen av, at der er
noget i livet, som jeg har tilstrækkelig oversigt over
— saa jeg kan bruke det til grundlag for mine
domme — eller gjøre op noget bestik paa det,» sa
hun rolig.
«Det tror jeg ikke, du mener.»
Hun smilte bare.
«Ikke altid,» sa Gunnar.
«Det er vel ikke nogen, som mener det samme
altid —»
«Jo altid nåar man er ædru. Som du sa mat, man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
