Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345
Hun hadde reist sig og drev op og ned paa
gulvet :
«Tror du den kilden, du snakker om — tror du
den nogengang blir ren og klar igjen for en som
vet, hun selv har grumset den op? Tror du, jeg
har lettere for at resignere nu ? — Jeg længtes efter
det, som alle piker længtes efter. — Og jeg længes
nu — efter det samme. Bare at jeg vet, nu har jeg
en fortid bak mig som gjør, at jeg kan ikke ta mot
den eneste lykke, jeg bryr mig om — for den skulde
være frisk og sund og ren — og det er jeg
ikke noget av nu mere —. Jeg skal bli ved at
slæpe paa længsler, som jeg vet er umulige — mit
liv skal det altsaa bety — det som jeg har oplevet
disse sidste aarene —.»
«Jenny,» Gunnar reiste sig ogsaa. «Jeg sier
allikevel, det kommer an paa dig selv — for det
maa være slik. Om du vil, at disse minderne skal
ødelægge dig. Eller om du vil ta dem som en
lærepenge — saa grusomt haardt det høres —. At
det maal, du hadde før dengang, mener jeg, var
det rigtige — for dig.»
«Kan du da ikke skjønne, det er umulig, gut.
Det er sunket ned i mig som en syre — det æter
op det som var mit væsen engang — jeg føler selv,
at jeg smuldrer op indvendig. — Aa. — Og jeg vil
ikke, jeg vil ikke —. Og jeg faar lyst til — jeg vet
ikke —. Faa alle tankerne til at holde op. Dø —.
Eller leve — noget vanvittig, avskylig, — gaa til*
bunds i en elendighet, som er endda dypere end
denne —. La mig traakke ned i sølen saa grundig,
at jeg vet, efter dette er slutten —. Eller —» hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
