Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
Hun bøiet overrasket — samtykkende — hodet.
Det var sandt.
«Jeg vet, at jeg er den eneste, som forstaar dig
tilbunds, og jeg vet akkurat, hvordan du er. Aa.
Og saan elsker jeg dig. Om du var fuld av pletter
og blodige såar i dit sind, jeg kan bare elske dig
og kysse det bort altsammen, til du blir ren og
sund igjen. Jeg vil dig jo ikke andet med min
kjærlighet, Jenny, end at du skal bli, som du vilde
være og maa være for at kjende dig lykkelig. Hvad
galt du kunde finde paa — jeg vilde tro, du var
syk, det var noget fremmed, som hadde trængt sig
ind i dit væsen —. Om du bedrog mig — om jeg
fandt dig fuld i en rendesten — du er min egen
elskede Jenny allikevel —. Hører du?
Kan du ikke bare bli min — gi dig over bare
til mig, lægge dig ind i armene mine og la mig
gjøre dig til min —. Du skal bli sund og lykkelig
igjen — jeg vet ikke rigtig nu, hvordan jeg skal
gjøre det, men jeg vet, jeg finder paa det av min
kjærlighet —. Saa du skal vaakne litt gladere hver
morgen, og hver dag blir litt lysere og litt varmere
for dig end igaar og din sorg litt mindre tung. —
Kan vi ikke reise op til Viterbo, du — eller et andet
sted hen — ? Aa, la mig faa dig — jeg skal passe
dig som et litet sykt barn. Og nåar du er blit frisk
igjen, saa er du kommet til at elske mig, og du vet,
at vi to kan slet ikke leve uten hinanden —.
Hører du, Jenny — du er syk — du kan ikke
greie dig selv —. Bare luk øinene dine og gi mig
hænderne, saa tar jeg og elsker dig frisk — aa, jeg
vet, jeg kan —.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
